| < Forrige | Næste > |
|---|
Warner Bros har netop udsendt den første officielle plakat til den kommende Sex and the City film der får premiere til maj næste år. På plakaten lægges der ikke skjul på at Sarah Jessica Parkers rolle Carrie Bradshaw er den absolutte hovedperson. Der er end ikke blevet plads til de tre veninder, Samantha, Charlotte og Miranda. Plakaten er dog blot en teaser, og er altså ikke den endelige.
Hvis man kigger godt efter kan man se noget der minder om pyramiderne i genskæret fra Carries store solbriller. Det er tidligere blevet afsløret at turen i den kommende film går til Dubai, men måske også Egypten.
Den første film indspillede mere end 400 millioner dollars i biograferne verden over. Hvorvidt efterfølgeren får samme succes vil tiden vise når filmen får premiere den 28. maj 2010.
Sex and the City teaser poster
NYHEDSBREV











