
Dagen er kommet som mange har ventet på. I hvert fald hvis man er fan af
Boondock Saints og bor i USA.
Boondock Saints 2: All Saints Day har nemlig netop fået premiere, 10 år efter den første film kom. Etteren blev aldrig nogen boxoffice succes, men er senere gået hen og blevet et rent kult fænomen. Filmen får dog en meget begrænset premiere, og det forventes end ikke at filmen kommer i de danske biografer til manges skuffelse. Nogen der dog bestemt ikke er vilde med filmen er de amerikanske kritikere, indtil videre bliver filmen sablet ned.
Simon Abrams fra The New York press skriver blandt andet "Der er en god grund til at det har taget Duffy så lang tid med at skaffe finansieringen til hans efterfølger."
Generelt skal man lede meget længe efter de pæne ord om filmen, men det betyder næppe af filmens mange fans ikke vil tage godt imod den. Den første film fra 1999 blev nemlig ligeledes rakket ned i den amerikanske presse.
Det positive er at filmen kan kan kun klare sig bedre i biograferne end dens forgænger. The Boondock Saints solgte nemlig på verdensplan kun billetter for 250.000 dollars. Hvoraf de 30,000 stammede fra de amerikanske biografer.
At Troy Duffy alligevel har kunne få finansieret efterfølgeren skal findes i DVD salget. Siden filmen blev udsendt på dvd i 2006 har den solgt i omkring en halv million eksemplarer og omsat for 7,5 millioner dollars, hvilket er en smule over dens produktionsbudget.
Som nævnt er der desværre ikke meget der tyder på at filmen kommer i de danske biografer.
Boondock Saints 2 trailer