District 9 får premiere i den kommende weekend i USA, og interessen for filmen er stor. Variety beretter at traileren til filmen i øjeblikket er den andenmest sete trailer på nettet, kun overgået af traileren til
G.I. Joe: The Rise of Cobra. Det er naturligvis meget normalt at film der har premiere indenfor kort tid er de mest sete trailers. På tredjepladsen over det mest sete trailers finder man dog
Jennifers Body der først har premiere om mere end halvanden måned.
Jennifer's Body har Megan Fox i hovedrollen som en drengespisende dæmon, og det er nok meget tænkeligt at det er Fox der er den store tiltrækker af opmærksomhed.
Peter Jackson der er producer på filmen District 9, har netop udtalt sig omkring sin store begejstring for filmen. Han kalder filmen for helt vildt original og begrunder det med at den hverken er baseret på en gammel film, en tegneserie eller en bog. Det hele er originalt og det er noget der glæder Peter Jackson.
Og med en andenplads tyder meget da også på at interessen omkring filmen er stor. Filmen har ingen nævneværdige skuespillere og er instrueret af den relativ ukendte blot 30-årige Neill Blomkamp, alligevel er der stor hype omkring filmen. Filmen har premiere i Danmark den 21. august, altså en enkelt uge senere end den amerikanske.
Promo Trailer
kilde: variety.com