Universal har netop indgået en aftale med Ron Howard om en filmatisering af The Parsifal Mosaic. Bogen er skrevet af Robert Ludlum der står bag de populære bøger om Jason Bourne der med stor succes er blevet filmatiseret. Ligesom Bourne filmene er The Parsifal Mosiac en spion thriller. Den handler en CIA agent der tror han har været vidne til henrettelsen af hans kæreste efter hun er blevet afsløret som KGB agent.
David Self er blevet sat på opgaven af skrive et manuskript til filmen. Self har tidligere stået bag film som The Road to Perdition, Thirteen Days, desuden er han set i forbindelse med den kommende RoboCop film.
Ron Howard har senest stået bag Engle og Dæmoner, Frost/Nixon, Da Vinci mysteriet, og har et væld af store film med i bagagen, eksempelvis A Beautiful Mind, Apollo 13 og mange andre.
Udover filmatiseringen af The Parsifal Mosaic arbejder Universal Pictures også i øjeblikket på en anden filmatisering af endnu en Robert Ludlum bog The Sigma Protocol, og en fjerde Bourne film der dog efterhånden har været længe undervejs, uden at der det sidste lange stykke tid er kommet nogen udmeldinger om projketet.
kilde: variety.com