| < Forrige | Næste > |
|---|
World War Z har efterhånden været på vej i nogen tid, men nu skal manuskriptet skrives om. Filmen er baseret på bogen af samme navn der er skrevet af Max Brooks, den legendariske filmskabers Mel Brooks søn. Historien foregår efter den store krig der har været mellem menneskerne og en hær af kødædende zombier. Historien bliver fortalt i flashbacks gennem interviews med overlevende fra den store kamp.
Det første originale udkast til et manuskript til filmen baseret på Brooks bog, blev skrevet af J. Michael Straczynki der sidste år skrev Clint Eastwoods Changeling. Det var dog blot et udkast og det er nu blevet givet videre til Matthew Carnahan der skal skrive det endelige manuskript. Matthew Carnahan (der er bror til Joe Carnahan der står bag den nye A-Team film), har stået bag filmene The Kingdom, Lion for Lambs og senest State of Play.
Filmen bliver produceret af Brad Pitts selskab Plan B, mens det længe har været kendt at Marc Forster (Quantum Of Solace) skal instruere filmen. Tidligere forlød det at Brad udover at producere skulle være i tankerne til at spille en hovedrolle, dette er dog blevet forkastet, og indtil videre har der ingen forlydender været om hvem der i tankerne til at spille med i filmen.
På imdb står filmen stadig til at få premiere i 2010. Dette begynder dog at virke usandsynligt, manuskriptet er endnu ikke færdigt og castingen er ikke begyndt. Desuden har Brooks tidligere udtalt at filmen ville blive storleden og episk og ikke som man kender Zombiefilm. Og generelt tager det jo lidt længere tid at lave storladen og episke film. Så en 2011 dato lyder mere sandsynlig.
kilde: joblo.com
NYHEDSBREV











