Det er meget normalt at et manuskript til en stor Hollywood produktion gennemgår en masse omskrivninger, inden der findes et tilfredsstillende resultat. Og manuskriptet til Spider-Man 4 er ingen undtagelse. Når man laver en film til en værdig af flere milliarder kroner, er der ikke meget der skal overlades til tilfældighederne. Sam Raimi har tidligere lejligheder udtalt at han i øjeblikket venter på et manuskript fra David Lindsay-Abaire, men måske er det i virkeligheden allerede ude af hans hænder.
I hvert fald skriver det normalt meget velinformerede branchemagasin Variety at manuskriptet lige nu er i Gary Ross' hænder, da han skal lave en omskrivning af det.
Gary Ross er manden bag filmen som Seabiscui, Pleasantville og Tom Hanks klassikeren Big. Generelt er de forfattere der er tilknyttet den fjerde film ikke de mest højt profilerede. Ross har skrevet et par udmærket film, men en egentlig kommerciel succes skal man lede længe after. David Lindsay-Abaire der har skrevet det oprindelige har kun skrevet Rabbit Hole og Robots.
Den første film var eksempelvis skrevet af David Koepp der havde et væld af blockbustere som MIssion Impossible, Jurassic park , Panic Room og mange andre i bagagen. Den tredje film blev skrevet af instruktøren Sam Raimi selv (i samarbejde med andre naturligvis)
Men i den fjerde film der kommer den 6. maj 2011 satses der altså angiveligt på nye kræfter. Optagelserne forventes først at begynde engang næste år så der er stadig god tid til at få rettet manuskriptet og historien til.
kilde: variety.com