| < Forrige | Næste > |
|---|

Sacha Baron Cohens film Brüno er netop blevet vist ved en fest for særligt inviterede i Paris, og Jonathan Ross fra BBC har skrevet den første korte anmeldelse af filmen på sin twitter profil, og den er meget som man kunne forvente. "Den var meget sjov, ikke så sjov som Borat, men sjov". Den engelske avis The Sun, har dog bragt en rigtig anmeldelse af filmen der er lidt mere detaljeret. The Sun skriver at Hitler nævnes hvert femte minut i filmen, hvilket i længden ikke er sjovt, desuden er der en sexscene med pygmæer, hvilket The Sun beskriver som noget af det slemmeste der nogensinde er set på film.
" At sige Brüno gør en utilpas at se, ville være en kæmpe underdrivelse. Når jeg ikke grinte som en 14 årig, dækkede jeg mit ansigt med mine hænder.... Karakteren(Brüno), mister dog lidt dampen mod slutningen af filmen" skriver Gordon Smart fra The Sun.
Anmeldelsen kommer også beskrivelser af scener der ikke tidligere har været vist, eksempelvis lykkedes det at få stablet et interview på benene med de uvidende Latoya Jackson og Paula Abdul, uden de er klar over hvem intervieweren egentlig er. I filmen forlader de dog begge hurtigt interviewet ikke mindst på grund af den sushi der bliver serveret for dem på en nøgen mexicaner.
Brüno får dansk premiere den 12. juli.
Kilde: thesun.co.uk
Læs flere film anmeldelser
NYHEDSBREV











