| < Forrige | Næste > |
|---|
De seneste par dage er der dukket vedvarende rygter op omkring at den næste James Bond, nummer 23 i rækken, kommer til at foregå i Mellemøsten, nærmere betegnet i Afghanistan. Rygterne stammer fra en James Bond fanside, hvor en bruger hævder at være blevet hyret som konsulent, da han arbejder i Helmand provinsen i Afghanistan. Personen hævder dog også at han har underskrevet en tavshedserklæring og derfor intet kan sige om filmens handling, eller hvem det mere præcist er han er konsulent for.
Der er eksempelvis endnu ikke sat navn på instruktør eller forfatter til filmen, det regnes dog som fuldstændig sikkert at Daniel Craig vender tilbage som Agent 007.
Der kommer naturligvis mange af den slags rygter når der er tale om de helt store film, det der giver rygtet en smule substans er at produktionsselskabet bag filmen ikke ønsker at kommentere rygterne, men de ønsker heller ikke at afvise dem.
Det ville da heller ikke vøre første gang at James Bond skulle drage til Afghanistan, Timothy Dalton var i The Living Daylights fra 1987 på redningsaktion for at frigøre en fange der sad indespærret i en russisk lejr i Afghanistan
Udover at Bond 23 kommer i biograferne engang i 2011, er der ikke sat nogen nærmere dato på.
kilde: digitalspy.co.uk
NYHEDSBREV











