| < Forrige | Næste > |
|---|
Den fjerde film i The Fast and The Furious serien har premiere verden over idag, og især i USA er filmen spået til at få en meget god økonomisk første weekend. I følge The Hollywood Reporter så kan Universal forvente at omsætte for minimum omkring 45 millioner dollars over de næste tre dage.
Filmen har kostet i omegnen af 80 millioner dollars, og med et markedsføringsbudget der er estimeret til at være omkring 20 millioner skal filmen også gå særdeles godt for at blive en god forretning. Egentlig skulle filmen først have haft premiere i juni, men blev rykket frem til april pga en anden Universal film, nemlig The Wolf Man med Benicio Del Toro og Anthony Hopkins.
Den første film omsatte for omkring 144,1 millioner dollars i de amerikanske biografer, med en åbningsweekend på omkring 40 millioner. Den anden film 2 Fast 2 Furious, omsatte for godt og vel 50 millioner den første weekend, men nåede kun 127 total, og den nyeste Tokyo Drift, klarede kun omkring 62 millioner totalt.
I den nyeste film Fast and Furious er Paul Walker igen tilbage på lærredet sammen med Vin Diesel hvilket har fået forventningerne i vejret.
Update: Fast and Furious har klaret sig endnu bedre end forventet
kilde: thr.com
NYHEDSBREV










