
Igår i Premiere på DR2 kunne man se det første billede fra Lars Von Triers kommende film Antichrist. Desuden kunne Mikkel Munch-Fals fortælle, at premieredatoen angiveligt skulle være rykket fra fra september til maj i år. Det er naturligvis sjældent at en film kommer før tid, og ikke bliver forsinket. Hvad der har fået Von Trier til at skubbe filmen frem er der ingen forlydender om. Når Lars Von Trier laver en ny film er der altid stor mediebevågenhed omkring hans projekt.
Det er dog ikke kun den danske presse der holder øje med den excentriske filmskaber, også den store udenlandske presse holder øje med instruktøren, og det enkelte billede der er dukket op fra filmen er at finde på flere store amerikanske og engelske filmsider.
I filmen medvirker blandt andre Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg, de to spillet et ægtepar der efter at have mistet deres søn tager ud i en hytte i sorgen, hvor Dafoe der er terapeut forsørger at bearbejde sorgen hos ham selv og hans hustru. Det bliver don ikke bearbejdelse af sorgen der bliver resultatet af deres tur.
Filmen bliver beskrevet som en psykologisk thriller/horror, og ligger langt fra Von Triers sidste film Direktøren for det Hele fra 2006.
Første billede fra filmen

kilde: empireonline.com