Netflix i snak med Luc Besson om filmaftale

Den berømte franske filminstruktør Luc Besson, som bla. står bag filmene ‘Det Femte Element’. ‘Lucy’ og sidste års store sci-fy eventyr ‘Valerian and the City of a Thousand Planets’ er i forhandlinger med Netflix film og at producere en række spillefilm udelukkende til streamingstjenesten.

Årsagen til forhandlingerne skal findes hos Luc Bessons filmselskab, EuropaCorp, som i en årerække har haft økonomiske problemer, der ikke blev mindre med storsatsningen ‘Valerian and the City of a Thousand Planets’. Filmen havde svært ved at tiltrække biografgængere og kunne ikke leve op til forventningerne.

Aftalen betyder at Luc Besson skal instruere en række Netflix film, der vil blive markedsført som ‘Netflix Originals’ og med budgetter i størrelsesorden 30 millioner dollars. Et betydeligt mindre budget end ‘Valerian and the City of a Thousand Planets’, der endte med at koste over 200 millioner dollars at lave.

Netflix købte forrige år Millarworld, der udgiver tegnefilm, som samtidig var streamingtjenestens første opkøb nogensinde. Hvis Netflix køber sig ind i Luc Bessons EuropaCorp, så kan man forestille sig, at den fransk instruktør får adgang til historierne fra Millarworld, som tidligere har lavet ‘Kick-ass’, ‘Kingsman’ og ‘Old Man Logan’. Et samarbejde kan bane vejen for unikke og spændende film.

Luc Besson har skrevet og instrueret utallige film som ‘Nikita’, der nok er den mest kendte af franskmanden. I øjeblikket arbejder han på actionfilmen ‘Anna’ med blandt andet Cillian Murphy, Luke Evans og Helen Mirren på rollelisten.

Smid en kommentar