Midnight Special blu-ray anmeldelse

Jeff Nichols er efter min mening en af de absolut mest spændende amerikanske instruktører i øjeblikket, og har været det i nogle år efterhånden. Han debuterede i 2007 med Shotgun Stories men “gennembruddet” kom med den fremragende Take Shelter i 2011 og året efter lavede han den ligeledes fremragende Mud, der havde Matthew McConaughey i hovedrollen.

Trods Cannes priser og et væld af priser, har de danske distributører ikke ville satse på filmen, der kun får en enkelt specialvisning i Cinematektet den 2. september, rent faktisk efter den er udkommet på blu-ray. Det kan dog på det varmeste anbefales at fange den på et lidt større lærred, hvis du har muligheden, for det er en fremragende film, i stil med Nichols tidligere film, og alligevel helt anderledes.

Hovedrollen bliver naturligvis spillet af Michel Shannon, der har medvirket i “alle” hans tidligere film. Han er dog ikke med i den kommende Loving, hvor hovedrollen spilles af Joel Edgerton, der spiller en af de andre hovedroller i Midnight Special, ja, Nichols er loyal overfor sine skuespillere.

Midnight Special er en overnaturlig drama, om det lille trekløver bestående af Roy (Shannon) og Lucas (Edgerton), der sammen med den lille dreng Alton (Jaeden Lieberher) er på flugt. Det viser sig hurtigt, at Alton ikke er helt normalt, og mildest talt har nogle evner, der går ud over hvad der er menneskeligt muligt. De er på flugt fra en religiøs sekt, FBI og NSA analytikeren Sevier (Adam Driver).

De skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt som kun meget få mennesker ved hvor er, og det er et kapløb med tiden om at nå derhen inden andre gør det. Hvorfor, må du naturligvis se filmen for at finde ud af.

Handlingen er godt skruet sammen, men er ikke ligefrme banebrydende er specielt ekstraordinær. Det der for alvor gør filmen til noget specielt er skuespillet, og dem stemning og følelse, som Jeff Nichols der både skriver og instruerer, IGEN har formået at fange på film.

Selvom filmen dybest set er en lang jagt, så foregår den i mildest talt roligt tempo, og det er langt fra hver scene der er lige hæsblæsende, men det ændrer ikke ved at filmen er medrivende fra første til sidste minut.

Nichols’ næste film Loving, kommer allerede senere på året (i USA i hvert fald), og jeg vil allerede begynde at glæde mig til at se hvad den yngre instruktør (han er 37 år) har i ærmet.

5stars

 

Smid en kommentar