Kæmpe Oscar fail ved nattens uddeling

Nattens uddeling af Oscar kan blive husket for mange ting. Det kunne være, at en af årets mest udskældte film The Suicide Squad fik en Oscar (bedste make-up), det kunne også være, at Under Sandet ikke fik en. Ja, der er flere ting, man kan tage fat på.

Det er dog ikke tilfældet, der er nemlig nok ikke den store tvivl om, at dette års show vil blive huset for en fadæse af de helt store. Denne fandt sted i forbindelse med, at prisen for bedste film skulle overrækkes, hvilket i den grad blev til et Oscar moment.

Prisen for bedste pris blev nemlig annonceret til at være La La Land, der allerede havde fået en god håndfuld. Producerne og dele af castet nåede da også at komme på scenen og begyndte deres takketaler, inden der begyndte at opstå uro bag dem, og der var en god grund til uroen.

Det viste sig nemlig, at det var en fejl, og at det i stedet var Moonlight, der kunne tage hjem med prisen. En af af de største “oops” i prisuddelingens historie. Du kan se klippet her. Der gik et godt stykke tid inden fadæsen blev stoppet, men det hænger naturligvis sammen med, at der rent faktisk er MEGET få mennesker der ved, hvem der har vundet. De to mennesker der holder konvolutterne, er derfor nødt til at være meget sikre, inden de skrider ind.

Aftenens vindere

Der er med andre ord nogen, der er gået gevaldig skuffet hjem, men der er også nogen der har god grund til at havde de brede smil på. For selvom La La Land altså ikke vandt bedtse film, blev det alligevel til 6 priser, for blandt andet bedste kvindelige hovedrolle med Emma Stone og bedste instruktør. Damien Chazelle (32 år) der har instrueret filmen, blev dermed den yngste instruktør der nogensinde har vundet prisen.

Moonlight der altså vandt for bedste film, vandt også for bedste manuskript på et forlæg, mens Manchester by the Sea vandt for bedste originale manuskript, Casey Affleck, der spiller hovedrollen i den film vandt desuden for bedste mandlige hovedrolle.

Desværre blev der altså ikke nogen pris til Viggo Mortensen for Captain Fastasic eller Roland Møller og co med Under Sandet, så ikke meget dansk triumf i denne omgang.

Hele listen af vindere kan ses her

Smid en kommentar