| < Forrige | Næste > |
|---|
Forleden blev det officielt, at Lionsgate har købt Summit Entertainment, der blandt andet står bag Twilight filmene. Og netop de ultra populære teenage vampyrfilm er naturligvis også den helt store grund til, at Lionsgate betalte 400 millioner dollars for Summit.
De har nemlig nu rettighederne til filmene, og hvis man skal tro de seneste rygter, så har de alle intentioner om at udnytte disse fuldt ud, og ikke bare til dvd salg osv af de eksisterende film.
Lionsgate er om nogen et selskab, der ikke forstår at stoppe mens legen er god. Deres Saw franchise er efterhånden oppe på syv film og der er flere på vej. Om det kommer til at gå sådan med Twilight er nok tvivlsom, men ikke desto mindre skulle de angiveligt alligevel have planer om nye udvidelser.
Som bekendt er der ikke flere bøger at tage af, men det betyder ikke, at Twilight ikke stadig kan få et liv efter den sidste film, der har premiere senere på året.
Blandt andet antyder Jon Fetheimer, der er CEO for Lionsgate i et interview med LA Times, at han godt kunne forestille sig, at der kunne komme en tv-serie. I hvert fald håber han ikke, at man har set det sidste til Bella, Jacob og Edward efter filmen. Hvilket også giver god mening, da de fire første film har indspillet mere end 2,5 milliarder dollars.
kilde: latimes.com
NYHEDSBREV











