| < Forrige | Næste > |
|---|
Kort tid efter Ricky Gervias havde optrådt som vært ved dette års Golden Globe, blev det spået at det uden tvivl ville blive sidste gang han blev bedt om dette. Især hans åbningstale hvor han langede ud efter blandt andre Charlie Sheen, Cher, John Travolta og arrangørerne bag Golden Globe blev mødt med voldsom kritik. Blandt andre var Jennifer Lopez og Judd Apatow offentligt ude og fordømme nogen af de ting Gervais havde sagt under showet.
"Seertallene var steget igen og arrangørerne har bedt mig om at overveje en tredje gang. Jeg tror ikke jeg bør. Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre bedre. Jeg kan i hvert fald ikke skaffe mere omtale, det er helt sikkert. Og i kender mig, to sæsoner er nok" udtaler den britiske komiker til Heat Magazine.
Den sidste kommentar er naturligvis en hentydning til at han stoppede med The Office efter to sæsoner, mens den amerikanske version af serien nu kører på syvende sæson i USA. Efterfølgende har han dog udtalt at det ikke er Hollywood Foreign Press Association der har bedt ham overveje en tredje gang, men derimod tv-selskabet NBC. I sidste ende er det dog seertallene der bestemmer, og der er ingen tvivl om er Gervais som vært ville trække mange seere der ville håbe på en ny "skandale".
Se Gervais glimrende åbningstale
kilde: nymag.com
NYHEDSBREV











