| < Forrige | Næste > |
|---|
Den engelske komiker Ricky Gervais er ikke kendt for at lægge fingre imellem når han optræder, og da han var vært ved Golden Globe uddelingenen var da heller ikke nogen undtagelse. I hans monolog havde han et par "kærlige" ord med på vejen til blandt andre Charlie Sheen, Cher, Mel Gibson og hele organisationen der står bag Golden Globe - The HFPA (Hollywood Foreign Press Association.
Blandt andet omtalte han rygterne om at Golden Globe skulle være korrupt, og man man kan købe sig til at få sine film nomineret. Hans optræden har fået stor opmærksomhed, både på godt og ondt. Der er dem der mener, at han var fantastisk og så er der dem der mener at han gik lige til stregen og så lidt over.
Ricky Gervais var også vært sidste år, og her skabte han også masser opmærksomhed med hans taler, så det kommer næppe bag på HFPA, og det bekræfter de da også i en udtalelse.
I udtalelsen skriver de, at det er hvad man kan forvente når man hyrer en komiker som Gervais til at stå for løjerne. Samtidig skriver de dog også at han nogen gange gik over stregen, og at de ikke kunne hverken stå inde for, eller tolererer hans udtalelser. Alt i alt er de dog meget tilfredse med showet i dets helhed, og kalder det et af de bedste de nogensinde har holdt.
Og over stregen eller ej, så er HFPA nok slet ikke så kede af den megen omtale. De har altid, og vil altid stå i skyggen af Oscar, men det er sager som denne der giver mest opmærksomhed.
Se hans tale her og vurder selv om han går over stregen.
kilde: ew.com
NYHEDSBREV











