| < Forrige | Næste > |
|---|
Warner Bros forbereder en en filmversion af Broadway musicalen Rock of Ages. En musical, der allerede har tiltrukket Mary J. Blige, som skal medvirke deri, og nu florerer rygterne også om hvorvidt Tom Cruise vil få sin musical-debut i filmen, mens Alec Baldwin og Gwyneth Paltrow også lurer i baggrunden
Det er instruktøren bag filmen, Adam Shankman, som også havde var med til at lave musicalen Hairspray, der løftede lidt af sløret på hans twitter-profil forleden:
”Rygter: Tom Cruise som Sacee, Alec Baldwin som Dennis, Mary J som Justice og Gwyneth Paltrow som Constance fra Rolling Stone. Lyder vildt :)”
Rock of Ages er bygget op omkring 80’ernes rockmusik med sange fra blandt andet; Styx, Journey, Pat Benatar, Twisted Sister, Steve Perry, Poison osv. Musicalen har været et stort hit på broadway og skulle passe perfekt til det store lærred.
Filmholdet vil have Tom Cruise til at spille Sacee Jaxx, en flabet, men charmerende rockstjerne, som nærmer sig sin karrieres efterår og skulle manuskriptet leve op til hans krav, vil han efter sigende knytte sin signatur til projektet.
Alec Baldwin overvejes til rollen som Dennis Dupree, den tidligere rockmusiker, som nu ejer Rock of Ages Club. En rolle Will Ferrel og Steve Carell begge blev tilbudt, men som det nu ser ud til at Baldwin løber med.
Paltrow skal spille en reporter fra musikbladet Rolling Stone, som forsøger at få et interview i hus med Jaxx.
Den eneste officielle skuespiller, er som sagt Mary J. Blige, hun vil spille Justice Charlier, som er ejeren af en nærliggende stripklub.
Kilde: Hitfix.com
NYHEDSBREV











