| < Forrige | Næste > |
|---|
I slutningen af året skydes sæsonen i gang for diverse prisoverrækkelser, den varer så omtrent til slutningen af februar hvor den største af dem alle, nemlig Oscar'en uddeles. Der er nok ikke nogen tvivl om at David Finchers The Social Network, kommer til at vinde mange. Og rent faktisk er prisregnen allerede så småt begyndt.
Sammenslutningen af filmkritikere i tre af Amerikas store byer Los Angeles, New York og Boston, har i hvert fald alle peget på The Social Network som den bedste film.
Udover at der var stor enighed om at The Social Network var den bedste film, var der også stor enighed om at David Fincher er den bedste instruktør og at Aaron Sorkin har skrevet det bedste manuskript.
Det er dog kun kritikerne fra Boston der peger på Jessie Eisenberg som den bedste skuespiller for hans rolle som Facebook skaberen Mark Zuckerman.
Det er naturligvis endnu meget tidligt at spå om hvem der kommer til at løbe med de store priser, såsom BAFTA, Golden Globe og ikke mindst Oscar, men det er klart at flere priser The Social Network vinder, jo klarere et billede tegner der sig.
kilde: digitalspy.co.uk
NYHEDSBREV











