
Tidligere på året annoncerede Guillermo del Toro at han havde forladt
Hobitten filmatiseringen, da filmen allerede var forsinket flere år. Der var nok mange der begræd hans beslutning, men måske viser det sig alligevel at have været til alles bedste. Det ser ud til at det ender med at blive Peter Jackson, der instruere filmene og Del Toro har nu fået tid til egne projekter.
I sidste måned kom det frem at Guillermo del Toro skal instruere gyseren At the Mountains of Madness som James Cameron skal være med til at producere.
Og netop James Cameron er begejstret for Guillermo Del Toro's beslutning om at forlade Hobitten, rent faktisk har Cameron flere gange foreslået det for ham. Det fortæller Avatar skaberen til The Herald Sun.
"Jeg havde i lang tid sagt til ham at han skulle komme ud af projektet, fordi der kun er plads til en kaptajn på den slags skibe. Instinktivt vidste jeg at Peter ville tage over og lave filmen. Guillermo skal dog have kredit for ikke at lytte til mig og fortsatte på filmen og lavede nogle fantastiske designs. Jeg har set dem alle sammen. Selvfølgelig ville han have lavet en spektakulær film, men vil vi ikke gerne se Peter(Jackson) lave den?". Sådan udtalte Cameron til avisen og afsluttede med "Han(Peter) skulle lave den, og Guillermo skal lave hans egne. Det var hvad jeg sagde til dem begge - i skal blive i hver jeres ringhjørne."
Sandsynligvis havde Cameron ikke noget at gøre med at Guillermo del Toro i sidste ende valgte at droppe projektet, men Cameron har nok fat i noget rigtig. De fleste fans har nok hele tiden ønsket at Peter Jackson ville instruere Hobitten, og der er nok også mange der glæder sig til hans og Camerons kommende gyser 3D projekt.
kilde: theheraldsun.com.au