| < Forrige | Næste > |
|---|
Christopher Nolan har ikke meldt sig som den helt store fan af 3D teknologien. Nolan mener at filmene med 3D bliver mørkere og ikke nødvendigvis får det udtryk som filmens skaber havde tænkt sig. Alligevel vil han ikke afvise af bruge teknologien når han skal i gang med efterfølgeren til The Dark Knight.
I et interview med The Hollywood Reporter afslører han også at han allerede har leget lidt med teknologien på filmen Inception der får premiere senere på året.
Nolan fortæller at de lavede prøver på Inception, hvor at de efterfølgende lavede eksisterende materiale om til 3D. "Det blevet meget godt, og det var faktisk meget let. Men det tager noget tid, og vi havde ikke tid til at lave det til den standard jeg ønskede det skulle have været".
Selvom der er mange der måske vil være en anelse skeptiske overfor at Nolan skulle ønske at lave Batman 3 i 3D, vil nyheden helt sikkert glæde Warner Brother. The Dark Knight indspillede mere end en milliard dollars, og hvis efterfølgeren bliver i 3D stiger billetprisen med næsten 20 %.
Skulle efterfølgeren få samme succes som forgængeren ville dette betyde en meromsætning på omkring 200 millioner dollars, eller lige omkring en milliard kroner.
Filmen bliver naturligvis også dyrere at lave, men eftersom Nolan udtrykker sig positivt om at lave filmen om til 3D, frem for at filmene den i 3D er ekstraudgifterne begrænset.
kilde: thr.com
NYHEDSBREV










