
Samme dag som nyheden om Megan Fox's afgang fra
Transformers 3 er kommet frem er der fuld gang i rygtebørsen i Hollywood. For selvom det forlød at Megan Fox blev droppet fordi kærlighed ikke skulle stå i vejen for Sam (Shia LaBeouf) så er der nok ikke dne store tvivl om at der skal findes en ny skønhed der skal spille overfor Sam, Optimus, Bumblebee & co.
Det helt store spørgsmål er naturligvis hvem der får rollen. De første to film har trods svigtende anmeldelser været uhyre populære. Derfor bliver det næppe et problem at finde en til at sige ja.
Blandt favoritterne finder man Gemma Arterton der lige nu spås de bedste muligheder for at få rollen. Arterton er kendt fra Quantum of Solace og er netop nu aktuel med eventyrfilmen Prince of Persia.
Udover Arterton nævnes også Zoe Saldana fra Star Trek og Avatar som en mulig kandidat, det samme gør Hayden Panetierre fra den netop aflyste serie Heroes. Også Ashley Greene fra Twilight og Vanessa Hudgens fra High School Musical skulle efter sigende være på tale.
En ting er dog sikkert, Michael Bay & Co er nødt til at træffe en hurtig beslutning. Optagelserne til filmen er allerede gået i gang og derfor kommer valget også an på hvem der overhovedet har mulighed med så kort varsel.
Hvis du syntes at du har et bedre bud, så kom endelig med dit forslag i vores kommentarfelt.
kilde: worstpreviews.com