| < Forrige | Næste > |
|---|
Det er endnu uvist hvorvidt der kommer en femte Twilight film, men hvis der gør kan det meget vel blive uden Ashley Greene og Kellan Lutz. De to spiller henholdsvis Alice og Emmet Cullen. Der har længe været snak om at den fjerde og sidste bog Breaking Dawn der skal instrueres af Bill Condon skal laves om til to film ligesom det har været tilfældet med de sidste Harry Potter film.
Det er endnu ikke officielt bekræftet, men det forlyder at forfatteren bag bøgerne Stephenie Meyer er helt med på ideen. Det samme skulle Bill Condon og de tre største stjerne Robert Pattinson, Kristen Stewart og Taylor Lautner også være.
Tilbage står så blandt andre Ashley Greene og Kellan Lutz. De er blandt de medvirkende i filmen der er væsentlig længere nede i hierakiet. I følge The Hollywood Reporter er de langt fra tilfredse med det udspil Summit Entertainment er kommet med angående deres betaling. Derfor har de på nuværende tidspunkt ikke sagt ja til at medvirke, hvilket angiveligt skulle være en af grundene til at filmene endnu ikke er annonceret som to.
Hvordan det ender er naturligvis endnu for tidligt at sige, men Summit har før spillet med musklerne da de droppede Rachette Lefevre (Victoria) i Eclipse til fordel for Bruce Dallas Howard, da Lefevre havde problemer med at indpasse filmen i hendes skema.
Derfor kan det godt være at der i de/den kommende Breaking Dawn er et par nye Cullen ansigter. På den anden side er det nok også meget tænkeligt at der findes frem til en eller anden løsning inden det kommer så vidt.
Den næste film i rækken Eclipse får premiere den 30 juni, mens Breaking Dawn får premiere i november 2011, en eventuel Breaking Dawn 2 ville sandsynligvis få premiere i sommeren 2012.
kilde: eonline.com
NYHEDSBREV











