| < Forrige | Næste > |
|---|
I går kom det frem, at Robert Downey Jr. ('Iron Man', 'Sherlock Holmes') ikke vil spille hovedrollen i 'Iron Man'-instruktør Jon Favreaus filmatisering af tegneserien Cowboys and Aliens, der også har tilknyttet forfattere fra den nye Star Trek film.
Nu er der rygter om, at den nye James Bond - britiske Daniel Craig - måske er en mulig kandidat til rollen som cowboyen Zeke Jackson.
Med den kommende film i Bond-serien vil det dog ikke passe sammen med planerne om at starte optagelserne til 'Cowboys and Aliens' til sommer, men rygterne siger, at Favreau muligvis vil rykke planerne en smule.
Desuden kan det tilføjes, at der også bliver snakket om, at 'Cowboys and Aliens' vil blive filmet i 3D - og med tanke på den gigantsucces 3D-filmen 'Avatar' har fået, så kommer det næppe som en overraskelse.
Kilde: EmpireOnline.com
NYHEDSBREV











