Ikke overraskende er der stor interesse for at være statist i Sex and the City 2. Der har netop været afholdt en åben audition i New York, hvor selskabet ledte efter følgende typer, modeller, kendis typer, overklasse borgere, bøsser og lesbiske, internationale typer og professionelle fodboldtyper. For medvirke som statister og mindre biroller lyder lønnen på 93,5 dollars for en arbejdsdag på 12-16 timer. Det er dog nok ikke for pengenes skyld at de fleste dukkede op.
I følge New York Times, var der mere end 5000 mennesker der dukkede op, og fyldte gaderne omkring studiet i New York. Allerede natten inden den store audition var der flere hundrede i kø, og som tiden nærmede sig dukkede flere og flere håbefulde op.
Den engelske tidligere nøgenmodel Katie Price/Jordan har udtalt at hun har aflagt prøve til filmen, producerne mente dog angiveligt at hun var for gammel til rollen. De har efter sigende tilbudt en rolle til Katie Holmes som en forretningskvinde. Det er dog endnu ikke bekræftet hvorvidt Holmes har accepteret tilbuddet.
Optagelserne skulle have været i gang men er blevet forsinket, blandt andet på grund af problemer med at optage i Dubai, hvor en del af filmen skal foregå.
Det vides ikke hvilken effekt det kommer til at få for forløbet af filmen. Oprindeligt var Sex and the City sat til at få premiere i slutningen af maj næste år, men rygter siger at den bliver rykket til minimum august, dette er dog endnu ikke bekræftet.
kilde: nytimes.com