| < Forrige | Næste > |
|---|
For nogle dage siden udtalte rapperen The Game, at han var villig til at rykke sit kommende album tilbage, hvis han skulle medvirke i filmen A-Team. Han udtalte også at han nok ville blive nødt til at tage omkring 15-17 kg på hvis han tilnærmelsesvis skulle fylde Mr. T's arv som B.A. Baracus. Nu er der noget der tyder på at det ikke bare var tom snak. I hvert fald har Jayceon Taylors agent Jimmy Rosemund overfor hip hop magasinet XXL bekræftet at hans klient skal medvirke i filmen.
Ligesom The Game selv udtalte, bekræfter agenten, at hans kommende album The R.E.D udkommer til december, men at det muligvis bliver rykket på grund af optagelserne til A-Team filmen.
Optagelserne forventes at starte til oktober i Canada, dette er dog endnu ikke endeligt bekræftet fra 20th Century Fox. Der ligeledes heller ikke har bekræftet at rollen rent faktisk er tilfaldet rapperen. Så indtil videre stammer nyhederne kun fra The Game og hans manager.
A-Team der er instrueret af Joe Carnahan og blandt andre har Liam Neeson og Bradley Cooper i to af hovedrollerne, forventes at få premiere den 10. juni næste år. Denne dato begynder dog at være meget tæt på, da optagelserne endnu ikke er gået i gang.
I samme ombæring skriver Rosemund også at rapperen vender tilbage til Interscope records. Efter hans "duel" med 50 Cent skiftede The Game fra Interscope til Geffen Records (der er under Interscope), men på hans fjerde album vender han tilbage til moderselskabet.
kilde: xxlmag.com
NYHEDSBREV











