
Ridley Scotts kommende Robin Hood film er netop ved at blive indspillet, og i den forbindelse har Ridley Scott og holdet bag filmen skulle bruge statister,og det har ikke været svært at finde. Statisterne skulle generelt bruges i forbindelse med soldater, hvor der skal bruges helt op til 600 personer. Der var mødt mere end 1000 forhåbningsfulde mennesker på ved Technicum Centre ved Pembroke Dock der ligger i det sydlige England.
Der var tale om en open call "audition", hvor alle kunne møde op. Men mange hundreder måtte altså forlade stedet skuffet, da der ikke var brug for så mange som der var mødt op. Dem dem blev udvalgt blev derefter målt op til kostumer, fotograferet hvorefter billederne blev sendt videre til dem der står for castingen til filmen.
Ordet audition er dog ikke det helt rigtige ord at bruge, da der ikke er tale om nogen som helst form for skuespil, til filmen skal der bruges 600 soldater, så det er udelukkende statister der var brug for.
Dem der bliver udvalgt vil så have fornøjelsen af at bliver instrueret af den Oscarvindende instruktør Ridley Scott, og filmen byder på stjerner som Russel Crowe, Cate Blachett, Wiliam Hurt og mange andre.
Filmen der indtil for kort tid siden gik under navnet Nottingham, men altså blev ændret til Robin Hood, forventes at få premiere den 14. maj 2010.
kilde: digitalspy.co.uk