| < Forrige | Næste > |
|---|
At sequels sælger er nok ikke den store hemmelighed, og derfor kommer der også næsten dagligt rygter om nye efterfølgere. Og nogen af de nyeste rygter er at der skulle være efterfølgere på vej til Gremslins og Clueless. Det virker dog ikke som om der er lige meget hold i alle rygterne. Instruktøren af Gremlins John Dante er meget tilbageholdende overfor rygterne og siger at det er meget muligt der kommer en efterfølger til Gremlins 2, men det bliver med alt sandsynlighed uden ham.
"Jeg har svært ved at tro at de ikke laver en Gremlins 3, det virker som om der kommer remakes af alting efterhånden" sagde instruktøren til Bloody Disgusting og afslutter med "Men de kommer ikke til mig, det kan jeg sige med sikkerhed"
Derudover beretter Star Magazine at Alicia Silverstone og instruktøren af Clueless Amy Heckerling, skulle have talt om en efterfølger til filmen. Silverstones agent siger dog at dette rygte er en and, og at de ville blive meget overrasket hvis der var det mindste hold i rygtet. Instruktøren Heckerlings agent var dog mere tilbageholdende om at afvise rygter og sagde at de officielt ikke har nogen kommentarer til snakken om en Clueless 2.
Det sker tit at rygterne flyver rundt i Hollywood, og ofte er der ikke meget hold i det hele, alligevel kan der tit være god grund til at lytte til dem, for selvom de til tider er utroværdige er det sjældent at de starter ud fra ingenting.
kilde: slashfilm.com
NYHEDSBREV











