| < Forrige | Næste > |
|---|

Frank Hvam og Casper Christensens fantastiske og pinagtige komedieserie Klovn er stadig på toppen. En anden serie der også er på toppen er TV3's intrigerfyldte reality serie/følelsesporno Paradise Hotel, der næsten daglig kører over skærmene. Paradise Hotel kører netop nu på femte sæson, og skaffer stadig forsider og masser af læsestof i de kulørte blade. Når det kommer til kampen om seerne må de bikiniklædte piger og solbrune fyre se sig slået af Casper, Frank, Mia og Iben.
Det er ikke nogen hemmelighed at Klovn er en af Zulu's mest populære programmer, og sidste mandag valgte 234.000 at se med i et afsnit hvor Mia blev anklaget for at sælge coke, og Frank havde problemer med et kamera købt af en fyr med hestehale.
Franks helt store dilemma var hvorvidt ekspedienten havde en nørd- eller en L.A hestehale, hvilken fantastisk problematik, der generelt bliver behandlet alt for lidt i de danske medier.
Hvor mange seere Paradise Hotel helt præcist havde er uvist, men TV2 siger dog selv at de 234.000 var nok til at slå reality serien på TV3.
At Klovn er uden sidestykke i Danmark, er de danske seere altså enige om.
kilde: tv2.dk











