De 20 bedste serier du skal se i 2014

Listen er ikke lavet i en speciel rækkefølge, så nummer et på listen er ikke nødvendigvis den bedste. Det er blot en liste over tyve serier, som jeg synes du bør se. Det er nok ikke alle der vil være lige enige i listen, og du er meget velkommen til at kommentere, eller selv komme med forslag på serier, som du synes mangler på listen. Listen er præget af nye serier, og det er der flere grunde til. Det er dem der er klarest i erindringen, men samtidig er kvaliteten inden for serier steget eksplosivt inden for de senere år, hvilket betyder at langt de fleste rigtig gode serier, er lavet inden for de sidste 5-6 år – med forbehold. Desuden indeholder listen kun serier med flere sæsoner (eller flere sæsoner), og derfor er der ikke blevet plads til eksempelvis Band of Brothers, The Pacific m.fl, da de i min kategori går under mini-serier.

The Sopranos

2c86b7a1-9bcd-4aec-b937-7bb6f12dcef4

Hvis nogen beder mig nævne den bedste serie nogensinde, falder mig svar altid prompte på The Sopranos, om det reelt stadig er tilfældet, er jeg ikke så sikker på, men den sidder så dybt forankret i min definition af en god serie, at det altid bliver svaret. Præcis som den bedste film altid vil være Godfather. James Gandolfini (R.I.P) spiller ikke New Jersey gangsterbossen Tony Soprano, han ER Tony Soprano, og alene det, er rigelig grund til at se serien. Derudover har den alt i form af fantastiske skuespillere, fremragende historie og manuskript, solid instruktion og naturligvis en masse humor, rå vold og sex. The Sopranos er unik, ikke mindst fordi den startede på en tid (1999), hvor kvaliteten af serier ikke er hvad den er i dag.

Lost

h02bem1et31tptzszp9v

Der er nok ikke mange, der har set Lost og ikke efterfølgende har placeret den i en top fem over de bedste serier. Serien som er skabt af J. J. Abrams, Damon Lindelof og Jeffrey Lieber er fuldstændig unik. Den perfekte blanding af action, drama, mystik, kærlighed og humor gjorde serien til en af de mest populære nogensinde, og da serien sluttede for år tilbage, var det eneste der blev diskuteret i dagene efter på nettet stort set omkring seriens slutning. Serien der handler om en fly, der styrter ned på en “øde” ø, hvor nærmest alt kan ske, er optaget på Hawaii og hvert afsnit kunne nærmest være en film. En drøm af en serie, som man æder råt.

Breaking Bad

Breaking-Bad-Heisenberg

Det er ikke voldsomt mange måneder siden, at det sidste afsnit af Breaking Bad  løb over skærmen. Bryan Cranston spiller sublimt hovedrollen som kemilæreren Walter White, der begynder koge meth sammen med den tidligere elev og nu semi junkie Jessie Pinkman (Aaron Paul). Walter har kræft og skal finde penge til behandlingen, og de penge skal komme fra salget af stoffer. Det er præcist så vanvittigt som det lyder, og alligevel er det som om det bare giver mening. Serien har med god grund vundet alle priser den kan vindes, og er eksemplarisk og en af de sidste fem års absolut bedste serier.

Sons of Anarchy

Sons-of-Anarchy-FX1

Listens første serie der stadig kører, og samtidig en serie der vinder mere og mere indpas hos mange. Sons on Anarchy handler om Jax Teller (Charlie Hunnam), som er vice præsident i motorcykelklubben SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club) i den lille by Charming. SAMCRO afdelingen bliver ledet af hans stedfar Clay (Ron Pearlman). Klubben er alt andet en en hygge forening, der bare  går op i deres motorcykler. SAMCRO er dybt involveret i våbensmugling, narkotika, porno og mange andre ting. Jax prøver at få klubben i en anden og mere lovlig retning, men der er mange der er interesseret i the sons. Der er en ny hovedhistorie i hver sæson, samtidig med at der hele tiden udspiller en en overordnet, som hænger godt sammen trods at serien har kørt i seks sæsoner og en syvende på vej til efteråret.

House of Cards

maxresdefault

Som artiklen her indledes kommer det nok ikke som en overraskelse, at House of Cards er at finde på listen. David Fincher (Se7en, Fight Club) er en hovedmændene bag serien og har og instrueret de første par afsnit. Alene der bliver den interessant, når man så sætter Kevin Spacey til at spille hovedrollen som et magtfuldt kongresmedlem, så er succesen er realitet. Netflix var da heller ikke længe om at beslutte sig for at købe ind til serien, og sørge for at det blev en Netflix original, der altså kun kan ses lovligt på streaming tjenesten. House of Cards er fremragende af især to grunde, fænomenalt skuespil og et lige så fænomenalt manuskript. At historien holder og instruktionen er fantastisk er bare endnu flere plusser. Første sæson er overstået og anden sæson rammer Netflix på valentines dag.

Mad Men

Mas_MadMen_S1_SI

Jeg var blandt de første til at se Mad Men i Danmark, da jeg fik tilsendt et anmelder eksemplar af sæson 1, og jeg skal blankt erkende, at jeg ikke var solgt med det samme. Serien bevægede sig i et dræbende tempo, og Don Draper (Jon Hamm) virkede mest af alt bare som et dumt svin. Serien fik heller ikke voldsomt meget opmærksomhed her i landet til at starte med, men men men skepsissen blev hurtigt vendt til kærlighed, som serien skrider frem. Mad men er et stykke amerikansk historie, og samtidig er den usandsynlig velskrevet og velspillet, og man bliver nærmest afhængig af serien og har brug for sit fix ad Don, Penny, Sterling, og hvad de ellers måtte hedde. Det er måske ikke kærlighed ved første blik, men når det indtræffer bliver den ubrydelig.

The Walking Dead

The-Walking-Dead

Der er lavet et utal af mere eller mindre vellykkede gyserfilm om zombier, antallet af serier med zombier som omdrejningspunkt kan mere eller mindre tælles på en finger, så konkurrencen fra lignende serier er ikke enorm. Havde der været andre serier, havde AMC’s The Walking Dead dog sikkert alligevel være bedst, for Frank Darabont (En Verden Udenfor) har skabt en fantastisk serie fyldt med masser af blod, død, zombieindvolde, drama, kærlighed og spænding. Serien følger en række mennesker, der er blandt de få overlevende mennesker i en verden, der mere eller mindre er overtaget af zombier. Selvom den første sæson måske nok var den bedste, så er serien stadig stærkt underholdende.

The Wire

244D7C4F00000578-2889305-image-a-99_1419795885808

The Wire var egentlig ikke nogen stor succes, da den blev sendt i 2002. Som serien udviklede sig, og ikke mindst efterfølgende har serien dog fået en helt særlig status og anses af mange som en af de bedste serier nogensinde. På IMDB har den da også en af de absolut højeste ratings, nærmest kun overgået af Breaking Bad og Game of Thrones. Serien følger et lille politihold der prøver at fælde pushere og ikke mindst deres rige og magtfulde bagmænd i Baltimore. Udover politimændene ser man også historien fra den anden side og følger også pusherne på gadehjørnerne og bagmændene. Serien er eminent og selvom de første afsnit er 12 år gamle og teknologien er håbløst forældet, så virker den helt up-to-date og er som dens rygte – en af de bedste nogensinde.

True Detective

true-detective-9

Dette er et lidt vovet valg, da serien i skrivende stund kun er tre afsnit gammel, den virker dog så lovende, at jeg er overbevist om, at serien gør sig berettiget til at være på listen. Matthew McConaughey og Woody Harrelson, der også er blandt producerne, spiller hovedrollerne i serien der både foregår i nutid og i tilbageblik hvor de to arbejdede på en sag. Det er især skuespillet og den mørke stemning og dystre stemning, der gør at serien skiller sig ud. Desuden er den hemmelighedsfuld i sin historie, men får ikke at vide, hvad det egentlig handler om, og hvad der er sket, kun at noget er sket mellem makkerparret. Historien bliver udfoldet som sæsonen udvikler sig.

Californication

125

Det hele skal ikke handle om drama, blod og vold, og derfor er der naturligvis også plads komedier på listen. X-Files stjernen David Duchovny spiller hovedrollen som Hank Moody, en New York forfatter der er flytter til L.A, for at komme tættere på Hollywood. I Hollywood kommer han tættere på det hele, og falder for stort set alt med et par gode bryster og flotte ben. Californication er vanvittig underholdende og morsomt, og da afsnittene varer under et halv time, kan man stort set altid lige finde plads til et enkelt eller to. Duchovny er fremragende i rollen, også selvom man gang på gang ikke kan lade vær med at tænke, at nu må han tage sig sammen.

Entourage

Entourage_a_l

For at blive i den lille komediegenre, så fortjener Entourage uden tvivl en plads på listen. Den vanvittigt underholdende serie, der løst er baseret på Mark Wahlbergs liv, som også er blandt producerne på filmen følger Vincent Chase, der kommer til Hollywood, hvor han bliver en stor stjerne. Han har dog taget et stort følge af venner med sig, der sørger for at han holder begge ben på jorden – altså sådan da. Udover de faste medvirkende i serien har den en af de mest omfangsrige lister af cameos. For at nævne et lille bitte udpluk medvirker blandt andre Hugh Hefner, Kanye West, 50 Cent, James Cameron, Mark Wahlberg og listen fortsætter. Underholdende, vanedannende og bare godt.

Prison Break (sæson 1+2)

enhanced-buzz-wide-25634-1421094281-15

Denne serie har både fortjent sin plads på listen, men den har også fortjent at blive fjernet. Serien om Scofield brødrene der som titlen antyder det befinder sig i et fængsel er nemlig halvvejs genial. Den første sæson er fantastisk, den anden sæson er glimrende, men så knækker filmen, og serien mister totalt momentum. Det skal dog ikke fjerne noget fra de første par sæsoner der virkelig var medrivende, og vanvittigt godt tænkt og udført. Desværre blev serien et offer for sin egen succes, da den blev så populær, at den ikke blev stoppet, mens den var på toppen.

Twin Peaks

UNITED STATES - DECEMBER 12:  TWIN PEAKS - Gallery - Season One - 12/12/89, Homecoming queen Laura Palmer is found dead, washed up on a riverbank wrapped in plastic sheeting. FBI Special Agent Dale Cooper (Kyle MacLaughlin) is called in to investigate the gruesome murder in the small Northwestern town of Twin Peaks. Sherilyn Fenn stars as Audrey Horne, the teenage daughter of a wealthy businessman. ,  (Photo by ABC Photo Archives/ABC via Getty Images)
UNITED STATES – DECEMBER 12: TWIN PEAKS – Gallery – Season One – 12/12/89, Homecoming queen Laura Palmer is found dead, washed up on a riverbank wrapped in plastic sheeting. FBI Special Agent Dale Cooper (Kyle MacLaughlin) is called in to investigate the gruesome murder in the small Northwestern town of Twin Peaks. Sherilyn Fenn stars as Audrey Horne, the teenage daughter of a wealthy businessman. , (Photo by ABC Photo Archives/ABC via Getty Images)

Stort set alle over 30 år har nok set Twin Peaks, mens det nok ikke er mange under 20, der har hørt om den. Derimellem er det alle de pragtfulde menneskerne i tyverne, hvor mange har set den, mens flere har hørt om den og flest der ikke har set den. Til de sidste to kan det kun siges, kom i gang. David Lynch’s mystiske mesterværk fra 1990, der foregår i den lille by Twin Peaks, hvor pigen Laura Palmer bliver myrdet, hvilket betyder, at byen får besøg af den kaffeelskende F.B.I agent Agent Dale Cooper (Kyle McLachlan, der vandt en Golden Globe for rollen). Det bliver dog ikke nogen normal sag for agenten, og han finder da også hurtigt ud af at Twin Peaks ikke er noget helt normalt sted. Legendarisk serie, og det er bestemt ikke uden grund.

Klovn

41066474-982ace0bf731debe919b9fc5fbb900ba

Listen eneste danske serie, og reelt også den eneste danske serie, der overhovedet er i nærheden. Vi laver mange glimrende dramaserier, men på den internationale scene, er der i min bog ikke en, der nærmer sig toppen. Altså udover Klovn, der ikke blot er tåkrummende, ustyrlig pinlig og sjov. Den er også original, selvom store dele er lånt fra Curb Your Enthusiam. Serien er uden tvivl den sjoveste, der nogensinde er lavet på dansk grund, og den er så anderledes i forhold til alt andet vi ser på disse breddegrader, at den fortjener en plads. Der vil nok kunne diskuteres hvorvidt filmen fortjener en plads over de bedste serier nogensinde – men hvis der skal være et dansk islæt, så bliver det denne.

Dexter

323_8_0_prm-dexters8_1024x640

Mange (jeg selv inklusiv) vil nok mene, at det ikke er alle sæsonerne af Dexter der er lige fantastiske. Som helhed er serien om Dexter, der udover at arbejde med retsvidenskab også er seriemorder ganske solid. Hver sæson kører med en ny historie, mens der grundlæggende også er overordnede historier der udspiller samtidig med sæsonens historie, og de sager der ofte bliver afsluttet fra afsnit til afsnit. Michael C. Hall spiller på formidabel vis den iskolde Dexter der dræber med kirurgisk præcision, men også fra tid til anden viser følelser. Den mister en smule momentum jo længere den kommer ud i historien og jo mere der skal graves dybt for at finde nye ting, men det ændrer ikke ved et helhedsindtryk af an rigtig god serie.

Game of Thrones

158907477_db667e

Det er vel egentlig umuligt at komme udenom Game of Thrones, når man laver en lister med de bedste serier om det så er lige nu eller det er all time. Serien er uhyggelig populær, og på IMDB bliver den kun overgået Breaking Bad. Den er ufattelig lækker lavet, og skuespillerne er sublime. Fantasy universet gør måske nok, at serien ikke er for alle, men hvis man er til drager og lignende så er der ingen tvivl om, at Game of Thrones er blandt de bedste serier der findes. Noget af det der for alvor er med til at gøre serien fantastisk er persongalleriet der er er dybt og fyldt med den ene fede karakter efter den anden, hvor en af dem naturligvis er Jamie Lannister spillet af Nicolaj Coster-Waldau.

Boardwalk Empire

Boardwalk-Empire-2-620x360

Hvad får man hvis man blander Martin Scorsese, manden bag nogle af verdens bedste film med Terence Winter, en af producenterne på en af verdens bedste serier The Sopranos? Hvis man tilsætter altid eminente Steve Buscemi så kan det vel næsten ikke gå galt? Nej, det kan det faktisk ikke, og det er Boardwalk Empire et rigtigt godt eksempel på. Buscemi spiller hovedrollen som politikeren Enoch “Nucky” Thompson, der er baseret på den virkelig Enoch Johnson, som mere eller mindre styrede Atlantic City tilbage i forbudstiden i 20’erne og 30’erne. Det betyder en dyb involvering i den organiserede kriminalitet, sprut, prostituerede, gambling og stort set alt andet ulovligt. Buscemi er fantastisk i rollen, og serien et et fremragende periodisk drama, dermed rette har vundet alle de største priser.

Homeland

homeland-600-1386598686

Den politiske thriller drama serier Homeland handler om den amerikanske soldat Nicholas Brody (Damian Lewis), der kommer hjem til USA, efter at have været taget til fange af al-Qaeda. Han kommer hjem som en helt, men det er ikke alle der er lige sikre på, at Brody ved at tilfælde er kommet hjem. C.I.A agenten Carrie Mathison (Claire Danes), har fået et tip en en amerikansk soldat der er vendt og blevet terrorist, og hun er overbevist om at det er Brody, der er den soldat. Både Danes og Lewis har fået både Golden Globe og Emmy priser for deres respektive roller. Serien foregår i et langsomt tempo, men bygger på fremragende vis historie op, og gør den medrivende og spændende.

The Black List

THE BLACKLIST -- "Pilot" -- Pictured: James Spader as "Red" Raymond Reddington -- (Photo by: David Giesbrecht/NBC)
THE BLACKLIST — “Pilot” — Pictured: James Spader as “Red” Raymond Reddington — (Photo by: David Giesbrecht/NBC)

James Spader spiller den tidligere agent Raymond ‘Red’ Reddington, der hoppede af og begyndte at tjene til dagen og vejen ved at arbejde sammen med de værste forbrydere i hele verden. I mange år har han været en af de mest eftersøge forbrydere i verden, indtil han pludselig en dag dukker op hos F.B.I, overgiver sig selv og kræver at tale med den relativ unge Elizabeth Keen (Megan Boone). Han begynder nu at gå efter sin sorte bog, og hjælpe F.B.I med at fange en masse af dem på deres most wanted list. Spader er fantastisk som Red, og man ved aldrig helt hvor man har ham, hvilket er det, der gør serien yderst seværdig.

Orange is the new Black

orange-is-the-new-black-2013-001-piper-arriving-at-litchfield

Ligesom House of Cards så er Orange is the new Black også en orginal Netflix serie, der indtil videre kun har en sæson. Hvor House of Cards sæson to nu kun er få uger væk, så rammer anden sæson af serien først Netflix i efteråret. Taylor Schilling spiller Piper Chapman, en velfungerende kvinde i et velfungerende forhold med Larry (Jason Biggs), der skal et års tid i fængsel, for en forbrydelse hun begik da hun var yngre. Velfungerende, pæne unge kvinder, medet normalt liv passer dog ikke typisk ind i kvindefængsler, og det finder Piper ud af på den hårde måde. Der er lavet masser af fængselsdramaer om mænd i fængsel, på den ene eller anden måde, men kvinder er rimelig nyt, og det er ganske underholdende og morsomt, da den er glimrende skrevet og ikke mindst spillet.

The Office (Ja det er nummer 21)

screen-shot-2013-04-30-at-5-19-23-am

Der kan siges mange ting om Ricky Gervais, men en ting der ikke kan pilles ved er hans komiske talent. Han er et geni på sin egen måde, er er efter min mening uden sammenligning europas sjoveste mand. Hans rolle som verdens mest upassende chef David Brent i serien, der slog hans navn (og formue) fast, er mildest talt genial, og derfor får serien også en plads på listen selvom, det bliver nummer 21. Seriens amerikanske remake med Steve Carell har bestemt sine kvaliteter, men den når ikke originalen til sokkeholderne.

Boblere

Listen af boblere er reelt mere eller mindre lige så lang, og der er en lang række serier, der sagtens kunne have været byttet ud. Der er 10 jeg ikke er i tvivl om, og så er der ti, hvor de måske også kunne have været udskiftet med andre. For der ER mange glimrende serier og på årsbasis, kommer der væsentlig flere timers gode serier end der kommer film. Blandt boblerne kunne man eksempelvis have nævnt American Horror Story, Banshee, The Simpsons, Family Guy, Girls, Pacific, Band of Borthers, Curb Your Enthusiasm, Seinfeld(som burde have været der), X-files, Newsroom, Treme  og mange mange mange mange andre. Du er meget velkommen til at komme med dine bud på hvad du synes, der mangler på listen.

Dette er min egen uforbeholdne mening – og dermed den fuldendte sandhed 🙂

– Bjørn Kryger, Redaktør, Film-nyt.dk

57 comments

  1. Puha, var helt bange for at du glemte Twin Peaks.
    Min liste ville nok være (+ mini-serier):
    – Sopranos
    – The Wire
    – Curb Your Enthusiasm
    – Twin Peaks
    – Homeland
    – Mad Men
    – Breaking Bad
    – True Detective
    – Louie (den mest banebrydende komedieserie i flere år efter min mening)
    – Matador
    – Flight of the Conchords
    – The Office UK (!!)
    – Extras
    – Six Feet Under
    – Monty Python’s Flying Circus
    – Seinfeld
    – Sherlock
    – The Larry Sanders Show
    – Band of Brothers
    – John Adams

  2. Buffy-The Vampire Slayer, Angel ,Dark Ángel, Alias,24 Hours ,Terra Nova,Mutant X

    er de jeg syntes godt om.

    1. 24 – var svær at udelade.. men den mistede efter min mening for meget efter de første par sæsoner, hvor det blev lidt for meget det samme igen og igen og igen. Terra Nova havde mange gode ting og træls den ikke får en sæson 2.. 🙂

  3. Archer og Archer Vice mangler afgjort på den liste – absolut sjoveste serie – godt nok cartoon, men f.eks. er Klovn som at se en live udsendelse fra folketinget torsdag formiddag i forhold til.

    1. Hej Bjarne,
      Skal blankt erkende, at jeg ikke har set den, og derfor er den ikke med… men det lyder til, at det tydeligvis er en fejl, jeg skal have rettet op på.

  4. Hej,

    Jeg havde skrevet en kommentar på et tidspunkt. Det var vedrørende en serie, som jeg syntes også skulle være på listen. Jeg er bare nysgerrig over, hvorfor kommentaren ikke blev godkendt. Det var ikke noget upassende.

  5. Jeg savner Viking som er noget af det bedste jeg har set i lang tid, den er lidt frit opfundet men meget spændende.

    1. Boie, jeg er simpelthen ikke kommet i gang med Vikings, men jeg kan forstå på dig, at det burde jeg.

  6. At Spartacus ikke er på listen forstår jeg slet ikke.

    – Det er til dato den serie der uden tvivl. og hvis du ikke har set den, ja så har du travlt

    1. Jeg har set Spartacus, og den fangede mig ikke rigtig. Ikke imponerende skuespil, historien er tynd og effekterne for meget “vi-vil-være-300”, men kvindekroppene kan man ikke sige noget til 🙂

  7. – Det er uden tvivl den serie der har fanget meget mest, og har set mange af de serier deroppe, hvor jeg ikke mener de kan følge med. *****

  8. Fantastisk liste, ville vælge nogle fra og muligvis putte Suits på eller white coller, skal ses og kan anbefales, men stadig smagog behag. btw nice work!!

    1. Mange tak Mathias. White Coller og Suits er begge udmærket serier, men bestemt ikke i nærheden af min top 20 🙂

  9. Hmmm der mangler lidt efter min mening:
    Da Vinci’s Demons
    Intelligence
    Vikings
    Revolution
    Arrow
    Agents of S.H.I.E.L.D.
    NCIS.Los.Angeles
    Person of Interest
    The.Following
    The Mentalist
    Teen Wolf
    The Musketeers
    Black sails

    1. Jeg har svært ved at se, at nogen af de serier, kan slå nogen af dem af. Måske på en top 50.
      Eksempelvis har jeg svært ved at se Arrow være i nærheden af nogen af dem. Det er god underholdning, men den er ikke specielt medrivende og så er den virkelig ikke særlig godt skrevet efter min mening. Hvilket lidt er det samme som Revolution. Vikings har jeg stadig til gode.

  10. Nejnejnej, helt tosset!
    Nmr-1- Dexter! Fantastisk serie som man sagtens kan se uden at blive forviret! den bedste og nej den bliver ikke som du siger- Tværtimod
    Nmr-2 Weeds!!! Fantastisk serie som er alvorligt men tilmed også hylende morsom! se den!
    Nmr 3- Lost- Første 4 Sæsoner= Fantastiske, men resten er man ved af falde i søvn til, og så er de også enormt forvirende- og alle dør stortset på øen.
    Breaking bad er ikke på da jeg syntes den bliver for usammenhængende, med den er helt klart stadigt et must see!

    1. Hej Frederik,
      Som jeg også skriver, så er listen ikke i en bestemt rækkefølge, så der er ikke numre på af samme grund. Så du kan godt sige at Dexter er nummer et 🙂

      Weeds er en glimrende serie – enig, men jeg kan ikke se hvilken serie den skulle slå af.

      At påstå at Breaking Bad eller Lost ikke hører hjemme på listen er jo direkte useriøst 🙂

  11. Jeg slynger lige to fra min liste ud: Rome og Sherlock. Gode serier der fangede mig fra starten, især Rome var jeg helt kulret over.

  12. Fed liste, der er helt sikkert nogle jeg skal igang med kan jeg se, kunne Justified ikke klemme sig ind næste gang du opdaterer listen? 🙂

  13. God liste, der giver god inspiration til det næste man skal i gang med.
    Fargo – er nok for ny til at du fik den med?
    Six feet under – en virkelig god hverdagsdrama serie
    Green wing – British komedie serie i to sæsoner

    Briterne har det med at lave gode serier og så kun lave 2 sæsoner, men jeg er en af de få, der mener, at den amerikanske version af the office udvikler sig til at blive langt bedre end den engelske. Men den ville selvfølge aldrig have eksisteret uden originalen (som jeg så først)

    1. Fargo er glimrende, men synes faktisk at den skuffede en smule i forhold til oplægget. Six Feet Under er fremragende, men jeg mistede lidt interessen efter et par sæsoner, og derfor fandt den heller ikke vej til listen. Green Wing har jeg aldrig set, så den tør jeg ikke udtale mig om 🙂

    1. Fargo er i min optik good not great, men den burde helt sikkert have en plads, hvis listen hed nye serier. Vikings har jeg ikke kastet mig over – er ikke pjattet med vikinger og pirater 🙂

  14. Super liste, men ingen nævner Shameless, og heller ikke Downton Abbey, samt The Village, de ville være på min top tyve.

  15. Generelt, fantastisk liste. Har ikke set alle dine, men en god del af dem. Et par ting, jeg undrer mig over, da vi tilsyneladende deler smag:
    Six Feet Under (som du kommenterer ovenfor) synes jeg er fremragende og på min top-10 eller højere.
    Simpsons/Seinfeld som du nævner i boblerne har altså også bare noget klasse og old school over sig.
    Fargo var vanvittigt god i min optik.

    Og så noget vi er komplet uenige i forhold til: Lost.
    Jeg synes faktisk, den i store træk var dårlig. For langtrukken. Stiller en masse interessante spørgsmål, men 9 ud af 10 bliver hængende i luften – ofte over mange sæsoner – og de svar, der bliver givet er mildest talt ikke tilfredsstillende efter at have brugt 100 timer plus på serien.

    1. Hej Anders,

      Jeg vil nok indrømme, at efter nærmere gennemgang og et gensyn er det helt sikkert en fejl, at Fargo ikke har fundet en plads. Den kommer uden tvivl på listen over 2014’s bedste serier 🙂

      Six Feet Under har jeg som sagt kun set et par sæsoner af, hvorefter jeg mistede interessen.

      Nu ligger jeg mig ud med halvdelen af alle – men jeg har aldrig været den store Simpsons fan. Det er en fremragende serie, ikonisk og historisk, men helt ærlig, så er det bare ikke noget jeg generelt gider se 🙂

      Lost… Ja – der kunne vi ikke være mere uenige.

  16. Der er nævnt mange gode serier på listen – og blandt kommentarerne.

    … men der er en serie, som slet ingen nævner: Trailer Park Boys. Den serie ville ryge med på min top-20.

    The Big Bang Theory bliver vist heller ikke nævnt. Den ville også klemme sig ind på min top-20.

    Og hvis Fargo fortsætter i samme spor fremover, vil den være en bobler til top-5.

  17. The Big Bang Theory ville ryge på min liste over Top 20 – hvis man vendte den på hovedet 🙂

    Trailer Park Boys har jeg aldrig fået set, så det tør jeg ikke udtale mig om.. men ud fra de kommentarer der er kommet, er der mange gode serier, der skal dykkes mere ned i 🙂

  18. 1) helt klart the walking dead.
    2) vampire diaris.
    3) bones.
    4) charmed.
    5) sons af anarcy.
    6) kyle x
    7) prison break.
    8) supernatural
    9) orange is the new black.
    10)heros
    11) grimm
    12) hemlock grove
    13)house of cards.

    Har set dem alle og der er så fantastiske kan dog bedst lide 1,3,4,8,9,10,13

  19. Meget fin liste. Jeg har en enkelt serie som jeg blev grebet af og faldt pladask for.
    Jericho… Skuespillet var til tider på grænsen til forfærdeligt og speciel effectsne var mildest talt dårlige, men selve plottet elskede jeg. Jeg var fanget hele vejen igennem. Hvis der var blevet postet nogle flere penge i kunne den have været fænomenal.

    1. Jeg var også meget betaget af Jericho i starten. Den startede super fedt. Synes dog at den mistede lidt undervejs, og anden sæson var ikke i nærheden af den første – men forstår hvad du mener 🙂

  20. Er meget enig i listen.. mange fede serier, Breaking Bad, The Wire, Sons of Anarchy og Twin Peaks.

    Jeg er dog faktisk meget overrasket over, at ingen har nævnt OZ.. dansk: Fangerne fra OZ.

    Serien er noget af det ypperligste i skuepsil præstationer, som jeg nogensinde har set i serie eller film.

    Serien kan betragtes som den første HBO-trademark serie, forstået på den måde, at grænserne for hvad en tv serie kan tillade sig at fremstille og fremvise, hvilket stadig for mit vedkommende er blevet kopieret af andre HBO serier, og andre selskabers serie… men, aldrig har nået det samme niveau af rå, upoleret, uforfalsket ærlighed, som OZ rammer.

    Serien kørte fra 1997 til 2003 og jeg håber virkeligt at den får en velfortjent bluray overhaling á la Twin Peaks, så mange flere vil stifte bekendtskab med dette groundbreaking innovativt mesterværk af Tom Fontaine.

  21. Hej Bjørn:)

    Fed liste du har lavet! Men jeg kan simpelthen ikke forstå, at Supernatural ikke figurerer på din liste?

    Jeg er med på at listen er subjektiv, men vi taler om en serie der pt. er i gang med at filme sin 10. sæson og som stadig vises i Primetime i USA…. Der er ikke mange serier på din liste der kan prale af det samme 🙂

    Ud over dette, så kunne jeg også godt tænke mig, at hører din mening om henholdsvis:

    Suits, Blue Blods, Newsroom og sidst men ikke mindst White Collar.

    Bare fra en serieelsker til en anden 🙂

    Mvh Thomas

    1. Hej Thomas,
      Først, tak..
      Nej, hvis vi snakker Prime Time og ti sæsoner, så kommer min liste i den grad til kort. Efterfølgende har jeg også fortrudt flere, og ville have lavet udskiftninger. Forstår dog ikke helt argumentet. CSI har endnu flere sæsoner og bliver også vist i Primetime, men er efter min bedste overbevisning virkelig noget skrammel, desuden går det vist ikke helt så godt som det har gået.. men det er en anden snak. Helt ærlig, så synes jeg ikke Supernatural er noget specielt, har dog aldrig rigtig givet den en chance, da jeg med få undtagelser ikke bryder mig om overnaturlige ting i serier. Den bliver lidt for blåøjet og flotte fyre agtig til min smag, jeg mangler kant.
      Angående de andre serier: Suits og White Collar lider lidt under det samme. De er simpelthen komplet ligegyldige i min optik. De er fine, og alt det der.. men drama komedier er ikke min kop te. Dexter lykkes langt hen ad vejen, men holder heller ikke i mål. Jeg er mere til at holde genre adskilt, drama for sig og komedie for selv, for meget blanding, og det bliver ligegyldigt.
      Blue Bloods kan jeg ikke udtale mig om, så et par afsnit, men det fangede mig ikke rigtig.. så ved ikke hvad jeg er gået glip af 🙂
      Newsroom.. fantastisk serie, Jeff Daniels er fænomenal som Will… MEN… den kammer lidt over fra tid til anden og bliver lige lovlig meget amerikansk morale og pegen fingre… men klart, de kunne sagtens komme med..

      En ting jeg dog har fortrudt er The Shield… har først for nyligt set den, men den rangerer helt i top over bedste serier jeg nogensinde har set, og arbejder faktisk lige nu på en liste over bedste politi serier, så bliver der nok lidt stof til debat igen 🙂

      Det var det… over and out

  22. Hej Bjørn.

    Angående argumentet vedr. Supernatural og CSI, så er den købt 🙂 Antal af sæsoner og tidspunktet den vises på er selvfølgelig ikke et argument i sig selv. Bliver nød til at krybe til korset, då jeg er helt enig med dig angående CSI:)

    Angående Supernatural, så er jeg faktisk enig med dig, for så vidt angår sæson 1-4, men der efter…. Hold nu kæft den er fed. Specielt efter at Mark Sheppard og Misha Collins gjorde deres indtog!

    Men hey, vi er heldigvis forskellige 🙂

    Ellers vil jeg bare sige tak for, at du tog dig tid til at give dit “take” på de serier jeg spurgt ind til. Jeg skal helt sikkert have tjekket The Shield ud, når nu du roser den så meget!

    Og sidst men ikke mindst…. Ja Jeff Daniels er ikke mindre end genial!!!!!

    1. Hej Thomas,
      Jeg har aldrig gået så meget i dybden med Supernatural, og tror faktisk kun jeg har set samlet set 10-12 afsnit.. så det er nok ikke helt fair at afskrive den.
      Men ja – du bør helt sikkert tjekke The Shield ved lejlighed.

  23. Jeg synes absolut at en god serie er blevet glemt. Den helt fantastiske serien “Revenge” som handler om den smukke Emily Thorne der kæmper for sin “døde” fars frihed, da han er blevet dømt for noget han ikke har gjort. En serie som jeg absolut ville hæve blandt de 20 bedste serier som skal ses.

    1. Ja, den er ikke med.. havde simpelthen ikke set hele serien, da jeg skrev listen. Listen skulle egentlig kun indeholde serier med flere sæsoner (var dog nødt til at gøre en undtagelse med True Detective). Den er med næste gang 🙂

  24. Hvor er American Horror Story? 😀 Måske er den grov, endda lige lidt for klam for nogle, men ved mig ligger den på #1! Hvis jeg ikke får set mindst tre afsnit i løbet af to dage, så får jeg abstinenser! Haha. (:

    1. American Horror Story kunnes sagtens være der, og den er også nævnt blandt boblerne. Den er glimrende, den ville dog aldrig nærme sig en top 10 i min bog 🙂 Sæson 2 havde dog ikke den samme charme som den første, hvilket nok også er grunden til, at jeg aldrig fik set videre end den.

  25. Jeg synes der mangler mange gode serier på netflix, blandt andre.
    -the 100
    -NCIS
    -mere the vampire diaries
    -flere

    1. Jeg har set Arrow, og den mangler bestemt ikke 🙂 Den er fin, men den er dårligt skrevet og generelt lidt for utrolig til min smag..

  26. Fed liste når man lige mangler lidt inspiration til hvad man skal se.

    Ud over alle de fede serier der er nævnt, vil jeg lige remse et par af de rigtigt fede op :

    * Carnivàle

    * Rome

    * Homeland

    * Battlestar Galactica

    Super fede serier med hver deres tema – set dem alle ?

  27. Her er min Top 3 over de bedste serier jeg EVER har set:

    01. Lost
    02. The X Files
    03. Person of Interest

    Resten på listen er i alfabetisk rækkefølge:

    01. The Blacklist
    02. Continuum
    03. Fringe
    04. Homeland
    05. House M.D.
    06. Lie to Me
    07. Prison Break
    08. Sherlock
    09. Suits
    10. Supernatural

    TV-serier jeg ikke kan lide (blot min mening):

    01. Game of Thrones
    02. Breaking Bad
    03. House of Cards
    04. 1864
    05. Dexter
    06. Mad Men
    07. Orange Is the New Black

  28. Rigtig mange fine ting – MEN hvor i alverden har I gjort af DEADWOOD???
    Serien stoppede desværre efter tre sæsoner, men er lige så fængende som Sopranos!!!
    Den kan man da kun udelade hvis man ikke har set den

    1. Jeg har faktisk først set lidt af Deadwood efter denne liste blev lavet. God serie, der sagtens kunne være på listen frem for visse andre. Jeg er dog kun et par afsnit inde, så det ville være forhastet at udtale mig for meget om den.At sige den er lige så fængende som Sopranos er dog i min verdens blasfemisk 🙂
      mvh
      Bjørn, Film-nyt.dk

Smid en kommentar