Captain America: Civil War – Magtdemonstration fra Marvel

Det er lige knap en måneds tid siden at vi oplevede den varmende fællesskabsfølelse af kollektiv skuffelse da Ben Affleck klædte sig ud som Batman og mobbede Superman i Zack Snyders lunkne Batman v Superman: Dawn of Justice. Nu er der så atter kommet splid i en superheltefranchise, for Iron Man og Captain America kan ikke blive enige om hvordan de skal ’helte’ til dagligt. Denne gang er der dog skruet gevaldigt op for blusset og resultatet er en af de bedste superheltefilm som Marvel har lavet til dato.

Lad mig starte ud med at sige at jeg fra starten var skeptisk overfor denne films præmis: der blev lagt op til for mange helte og derved også for mange mostridende plotlines og cheesy effekter. På den anden side havde jeg håbet om at Marvel ville tørre gulvet med DC Comics’ skuffende Snyderfilm og vise en bedre drejning på superhelt-vs-superhelt historien. Civil War formåede både at overraske mig og i høj grad overgå mine forventninger ved at diske op med frisk, veludført og meget moden action.

Plottet i Civil War er en del mørkere end i tidligere film i Avengers-franchisen. Vi starter vores (knap to-en-halv time lange) jordomrejse i Lagos, Nigeria, et år efter hændelserne i Age of Ultron. ’The Avengers’ (minus Thor og Hulk) er på en mission, men kommer i kampens hede til at sprænge en kontorbygning fuld af civile i luften. Dette får den amerikanske regering til at foreslå et nyt tiltag hvor heltene ikke frit må handle på verdens ugerninger med mindre de bliver indkaldt til det. Da Tony Stark personligt konfronteres med en af sine ofres efterladte, sætter han selv hårdt ind på at få vedtaget tiltaget. Steve Rogers (Captain America) er dog ikke overbevist om at regeringen skal have lov til at styre alt. Rogers motivation styrkes da hans on/off-ven fra Winter Soldier, Bucky Barnes, bliver manipuleret til at udføre terror mod egen vilje, hvilket får regeringen til at jage Barnes vildt. Dette fører til en konflikt mellem Rogers og Stark, hvilket tvinger de andre Avengers (samt et par nye helte) til at vælge side og så skal der ellers kæmpes.

captain-america-civil-war-trailer-teamcap-low-res

Civil War er instrueret af de to brødre Anthony og Joe Russo (Winter Soldier, 2015) og når de siger konflikt så mener de ordet i den sans som alle andre (undtagen Snyder) gør. Stark og Rogers uenigheder er central for filmens plot. Det er interessant når heltene bliver konfronteret med deres egne illusioner om hvad det vil sige at være en helt, men mere spændende bliver det selvfølgelig da de skal konfrontere hinanden.

Der er masser af velkoordinerede kampscener som er krydret med parkour og stunts, hvilket letter på de tunge effekter som til gengæld hives frem når heltene skal slås mod hinanden indbyrdes. Der er masser af action i mange forskellige omgivelser. Vi bliver taget med på rejse til Bucharest, London, Berlin og Lagos, mens vi underholdes af fede biljagter, nævekampe og storslåede heltekollisioner. Det er desuden fantastisk fedt at se kvinderne komme ordenligt på banen med mere røvspark fra Black Widow (Scarlett Johansson) og Scarlet Witch (Elizabeth Olsen) end tidligere set.

Filmen giver os også det interessante møde mellem Ant-man, Spiderman og resten af Avengers. Paul Rudd indtager endnu engang både store og små afskygninger af Ant-man mens den kun 20-årige Tom Holland præsenteres som den nye Peter Parker/Spiderman. Præsentationen af Ant-man og Spiderman sker forholdsvis sent inde i filmen, men til den ønskede effekt. Rudd og Holland bringer en god portion comic relief med sig, hvilket er tiltrængt i filmens alvorlige stemning. Det er særligt morsomt når Tony Stark små-mobber den ualmindeligt teenagede teenager, Peter Parker, og når Ant-man ikke kan komme over sit starstruck af Captain America.

captain-america-civil-war-robert-downey-jr-chris-evans

Udover introduktionen af Rudd og Holland, får vi også Martin Freeman at se med en amerikansk accent og Daniel Brühl som skurk. Freeman er altid en fornøjelse at se, men hans rolle er ubetydelig lille og egner sig slet ikke til den erfarne skuespillers repertoire. Brühl (som er Tysklands internationale svar på Mads Mikkelsen) kommer heller ikke rigtig i spil selvom han er filmens hovedskurk. Hans karakter, Zemo, er simpelthen for kedelig. Det er som om at en tilfældig, normal person har forvildet sig ind i en Marvel-film og peget på en halvhjertet grund til at være vred på ’the Avengers’. Zemo er desuden en forvirrende antagonist fordi hans begrundelser først præsenteres indenfor filmens sidste 5 minutter (og det viser sig at være rimelig tamt). Det er et ærgerligt fejlbrug af to gode skuespillere.

Som et par ekstra sure indføjelser kan det nævnes at filmen gør et lidt akavet forsøg på at være nede med unge hipsters ved insisterende at præsentere hvert nye location med store Helvetica skrevne bogstaver. Derudover er der også nogle småting i effektafdelingen som godt kunne være blevet finpudset lidt grundigere, som f.eks. Spidermans lidt for animerede dragt.

På trods af disse små irritationer må jeg indrømme at denne film formåede at overraske og underholde mig det meste ad vejen. Den tager et par uventede drejninger engang imellem og leverer masser af det man gerne vil se; kampscener mellem de forskellige helte, fed action og god humor. Alt i alt cementerer Civil War sig som en af de hidtil stærkeste Marvel-film og den er uden sammenligning den bedste film i Avengers-franchisen.

Captain America: Civil War har premiere d. 28. april.

5stars

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar