| < Samuel L. Jackson og rapperne | Product Placement – den knapt så skjulte markedsføring > |
|---|
Historien om Robert Downey Jr, er en kavalakade af from zero to hero, to zero, to hero, to zero to Superhero. Robert John Downey Jr. har siden sin fødsel i 1965 haft sine op og nedture, mest berygtet er han nok for sine nedture. Denne artikel prøver at give et billede der i dag er flot, men gennem mange år var flosset i kanten og lige ved at gå i stykker.
Robert Downey blev født i 1965 og allerede fra han var et lille barn medvirkede han i film, den første film han medvirkede i var Pound fra 1970, altså da Downey Jr. var 5 år, filmen var instrueret af hans far Robert Downey Sr. Han medvirkede yderligere i et par Downey Sr. film, op gennem 80´erne medvirkede han i en del film i mindre roller, i 1987 han fik sin første store rolle i filmatiseringen af Bret Easton Ellis’s bog Less Than Zero, og herefter tog hans karriere hastige skridt. Efter endnu et par film kom det helt store gennembrud i 1990 hvor han spillede overfor Mel Gibson i komedien Air America, der var instrueret af Roger Spottiswoode, der var en af slutfirsernes helt store instruktører med film som Turner & Hooch. Kulminationen af hans karriere indtil da kom i 1992 hvor han spillede den altoverskyggende hovedrolle som Charlie Chaplin i filmen Chaplin, hans portræt af den lille Chaplin kastede en Oscarnominering af sig, en Oscar som Anthony Hopkins dog løb med for sin rolle som Hannibal Lector.
Men intet kunne stoppe Robert Downey optur, hans film gik godt, han høstede stor hæder for sine roller i Natural Born Killer, Short Cuts og og den romantiske komedie Only You. Men så gik det galt… På hvad det kunne minde om toppen af hans karriere fik Downey en slem smag for kokain, og var i fem år konstant i pressens og politiets søgelys. Han røg ud og ind af afvænningsklinikker og fængsler, og der var ikke meget der tydede på verden nogensinde skulle se Robert Downey jr. på toppen igen. Det hele startede i 1996 da han blev stoppet i sin bil, påvirket, i besiddelse af heroin og med en pistol i bilen.
Alt i mens han skiftevis var på afvænningsklinik og i fængsel sneg der sig nogle roller ind til Downey, men det var ikke længere de store hovedroller, producerne turde simpelt hen ikke stole på at han holdt sig på benene, og det er trods alt billigere at udskifte en bi-rolle end en hovedrolle.
Efter at have medvirket i tv-serien Ally McBeal i nogle år så det dog ud til at skuden var på rette kurs for Downey og han begyndte så småt at gå til filmen igen. Den første rigtig store film der kom var The Singing Detective, hvor han atter blev forenet med Mel Gibson der havde været med til at kickstarte hans karriere.
Siden den film har Downey så vidt vides været på ret køl, og med udmærket film som Kiss Kiss Bang Bang, Good Night, and Good Luck, og Zodiac var Robert Downey jr. igen en skuespiller man kunne stole på.
Hvilket bringer os til året 2008, som i den grad har stået i Robert Downey jr's tegn, han har været med i to af året helt store succeser og begge har han været den overskyggende grund til at filmene har været så gode som de har været. Hans portrættering af Tony Stark/Iron Man og hans præstation som afroamerikaneren Kirk Lazarus i Ben Stillers Tropic Thunder, har vakt opsigt, og han har da også landet sig endnu en hovedrolle, nemlig i Guy Ritchie’s Sherlock Holmes der netop er i gang med optagelserne. Det har været en lang sej vej for Robert Downey jr. Men endelig ser det ud til at han er hvor han skal være….. På toppen, må han dog bare blive der.
NYHEDSBREV

![]() Lady Gaga hermafrodit?Der har i flere måneder floreret ryger om at Lady Gaga skulle være en mand på Internettet og for ... |
![]() Frost/NixonRon Howard er en glimrende instruktør og har stået bag film som Et Smukt Sind, Apollo 13, Cindare... |
![]() Diesel og Walker bekræfter Fast and Furious 5Den 3. april har Fast & Furious premiere i USA, men allerede nu spekuleres der i en femte film i den... |
![]() Boondock Saints 2: All Saints Day trailerDer er utvivlsomt rigtig mange mennesker over hele verden der med spænding har ventet på traileren... |