| < Forrige | Næste > |
|---|
Man skal helt tilbage til december 2004 for at finde de første nyheder omkring en filmatisering af Tom Clancy's Splinter Cell, det fantastiske og ikke mindst populære spil som Ubisoft stod bag. Dengang forlød det at Peter Berg både skulle skrive om instruere filmen om agenten Sam Fisher. Peter Berg har stået bag film som Hancock og Kingdom. Det var Paramount der købte rettighederne til filmen og forfatterne til det originale spil skulle efter sigende også være med til at skrive manuskriptet.
Peter Berg var meget begejstret omkring projektet, og udtalte ved flere lejligheder at det var Paramounts planer at lave historien om Sam Fisher om til et hæsblæsende action franchise "Jeg elsker hemmelige agent bøger, jeg elsker Bourne, med mission, kidnapninger, henrettelser og snigmord, jeg kan bare godt li den slags" udtalte Berg, hvilket ikke gjorde det svært at vide hvad man kunne forvente af filmen.
I starten af 2005 sagde Berg at de endnu ikke vidste hvem der skulle spille rollen som agenten med at blandt andre Mark Wahlberg, Thomas Jane og Eric Bana bestemt var inde i tankerne.
På et tidspunkt blev Bergs manuskript overtaget af Stuart Beattie (Pirates of the Caribbean filmene). Og han var fuld af rosende ord omkring historien "Det er en cool historie om en verdensomspændende usynlig spion, der tager på missioner i hele verden fra Monte Carlo, Monaco til San Paolo Brasilien og til Kina" udtalte Beattie omkring historien. Uden at afsløre for meget udtalte Beattie at historien ville tage omdrejningspunkt omkring Sam Fisher og hans datter der var kommet i alvorlig fare. Han lovede desuden at fans af spillene på ingen måde ville blive skuffet.
I november 2005 skete der så en ny udvikling i sagen om Splinter Cell. Nu købte Dreamworks nemlig rettighederne til filmen. Og pludselig var Peter Berg ikke længere en del af planerne. Ligeledes blev Stuart Beatties manuskript blev også skrottet, og i stedet fik Dreamworks Daniel Pyne til at skrive et udkast. Pyne har skrevet film som Any Given Sunday og også stiftet bekendtskab med agenter i The Sum of All Fears der handler om en anden Tom Clancy person nemlig Jack Ryan.
Producerne på filmen var stadig de samme, Tom Clancy og hans manager gennem mange år Michael Ovitz. Selvom historien ændrede sig ligesom instruktøren var det stadig de samme skuespillerne der blev nævnt som kandidater til den krævende rolle.
I forbindelse med Splinter Cell: Chaos Theory fulgte denne teaser til filmen med spillet










