| < Forrige | Næste > |
|---|
Tv serien Friends/Venner er en af historiens mest populære komedieserier. Serien kørte over ti sæsoner der blev ved med at stige i popularitet. Serien forløb sig over 238 afsnit, og i de sidste sæsoner af serien blev de seks skuespillere David Schwimmer, Matt Leblanc, Lisa Kudrow, Matthew Perry, Courteney Cox og Jennifer Aniston betalt omkring en million dollars per afsnit. Omkring 52 millioner amerikanske seere valgt at følge med i seriens afslutning Det sidste afsnit af serien blev dermed det fjerde mest sete afsnit i amerikansk tv historie, kun overgået af M*A*S*H, Sams Bar og Seinfeld. I gennemsnit så omkring 20 millioner med hver gang de seks venner var på skærmen. Matt Leblanc har også forsøgt sig som filmskuespiller, dog uden den helt store succes. Udover at have medvirket i Charlies Angels og Charlies Angels: Full Throttle, har han kun spillet en hovedrolle i to film: Lost in Space og Ed hvor han spiller overfor en Abe. Matt Leblanc’s film har på verdensplan indspillet 630 millioner dollars, men hvis man trækker hans biroller fra, er tallet omkring 136 millioner dollars.
David Schwimmer har medvirket i en del flere film, men alle på birolle stadiet, og udover Seks dage, Syv nætter, har han ikke medvirket i nogen nævneværdige succeser, dog har han lagt stemme til giraffen i Madagascar filmene. Hvis man trækker hans stemme fra og hans birolle i Seks dage, Syv nætter fra har hans film indtjent lige omkring ingenting.
Matthew Perry medvirkede i hovedroller i slutningen af halvfemserne i film som Fools Rush In og Three to Tango, ingen af de to klarede sig dog specielt godt. Det tætteste Matthew Perry kommer på decideret succeser er Ni fod under og Ti fod under, der dog til sammen blot har indspillet omkring 120 millioner dollars.
De tre mandlige hovedroller har altså ikke haft det helt store held med at indspille film, når det kommer til de kvindelige hovedroller ser det bedre ud.
Lisa Kudrow har dog ligesom hendes mandlige kollegaer primært medvirket i biroller, og hendes meritter tæller film som Analyse This, Analyse that, Dr. Doolittle 2, og P.S I Love You.
Så har det set bedre ud for Courtney Cox. Cox slog igennem som filmskuespiller i Ace Ventura hvor hun spillede overfor Jim Carrey, siden hen har hun medvirker i Scream trilogien, og for nylig Bedtimes Stories med Adam Sandler. Ligesom de andre skuespillere fra serien har hendes karriere dog været præget af mindre roller, og ingen altoverskyggende hovedroller. Hendes film har dog indspillet lidt over en milliard, men som sagt uden nogen hovedroller.
En der til gengæld har haft masser af hovedroller er filmindustriens ”bedste ven”, Jennifer Aniston. Efter at have medvirket i et par film som The Good Girl og Rockstar i starten af dette årtusinde, kom der for alvor gang i hendes filmkarriere i 2003 da hun medvirkede i Bruce Almighty. Filmen indspillede på verdensplan næsten en halv milliard, og grundstenene til Anistons karriere var for alvor lagt.
Fælles for filmene med mest succes, er at hun spiller en hovedrolle overfor en allerede etableret komiker(Jim Carrey, Ben Stiller, Vince Vaughn, Owen Wilson,).
Fælles for alle skuespillerne er dog, at ingen af dem har formået at klare sig helt på egen hånd. Der er ingen af de seks, der har spillet en altoverskyggende hovedrolle med stor succes. Så selvom de alle er udmærket skuespillere, befinder de sig bedst i fællesskab med andre.










