| < Forrige | Næste > |
|---|
Sjældent er så aktuel en musik dvd set som Status Quo's Pictures. Koncerten der stammer fra juli i år og er altså blot et par måneder gammel. Hvis man er interesseret i at se hvordan Status Quo altså rent faktisk spiller, og ikke har spillet, er Pictures et meget levende bevis på dette. Status Quo blev dannet i 1967 og kan dermed fejre 42 som populært live band i store dele af verden.
Koncerten vidner da også om et særdeles velspillende band. I hjemlandet England har gruppen rekorden for flest numre på den engelske hitliste, mere end 60 er det blevet til.
Francis Rossi og Rick Parfitt stod i spidsen af gruppen i 1967, og det gør de stadig. Selvom de begge to i år har kunne fejre deres 60 års fødselsdag er det ingen hindring for stadig at være "Rock n´roll". Rynkerne er blevet flere, håret er blevet tyndere, men stemmerne og musikken er intakt og de forstår stadig at fyre den af på scenen, respekt for det.
Koncerten indeholder en perlerække af Status Quo´s største hits som Pictures of Matchstick Men, In The Army Now og Whatever You Want som nok må betegnes som værende de mest signifikante i et ganske betydeligt bagkatalog bestående af mere end 25 studiealbums der er indspillet i perioden 1967 til 2007 hvor det senest album In Search of the Fourth Chord udkom.
Status Quo er som bekendt latinsk for tingenes tilstand, og Status Quo har i den grad formået at bibeholde tingenes tilstand. Der er ikke meget nyskabende i musikken, men det er gedigen rock fra start til slut. Alt er hvad det gamle, det gode gamle vel og mærke.
Status Quo har på verdensplan solgt mere end 118 millioner albums gennem deres 40 årige karriere, dette er primært til en trofast fanskare der også altid er på plads når gruppen optræder. Status Quo har et loyalt publikum primært på grund af glimrende live optrædener, og Live at Montreaux viser hvorfor. For selvom de to frontmænd altså netop har passeret de 60 år forstår de stadig at leverer et show hvor mange af deres yngre kollegaer ville blive misundelige..
For ca 14 år siden så undertegnede Status Quo live, og denne udgivelse var næsten som at blive taget tilbage til dengang i min spæde ungdom. Det kan så diskuteres hvorvidt det er en styrke eller svaghed ikke at forny sig. Men koncerten er velspillet, vel tilrettelagt og veludført. Når alt kommer til alt så er og bliver Status Quo lige præcis Status Quo

Køb Status Quo - Pictures live at Montreux på dvd her
Køb Status Quo - Pictures live at Montreux på blu-ray her
NYHEDSBREV










