| < Forrige | Næste > |
|---|
Masterfunk’en er tilbage, hvis den da nogensinde har været væk. Denne dvd gengiver en koncert med det legendariske funk band The Crusaders på den altid progressive Montreux Jazz Festival i 2003.
The Crusaders var en af pionerende på Jazz-funk scenen i 70’erne, og Motown ”opdragelsen” mange af musikerne nåede at få inden den gik ud af mode (efter flyttet fra Detroit til LA), har givet disse folk et enormt potentiale til hit skrivning. Selve koncerten er, selvfølgelig fristes man til at sige, en fantastisk musikalsk oplevelse.
Joe Sample’s vindende og lune gemyt gør ham til den perfekte guide igennem denne koncert, og man sidder tilbage med en fornemmelse af en rar morfar tog en ved hånden og førte en gennem et stykke af musikhistorien som ofte er blevet ignoreret af massemedierne. Halvt inde i showet får folkene på scenen besøg af altid fantastiske Randy Crawford, som med ligeså sikker stemme, som i hendes storhedstid, føres mod enden af en herlig nostalgisk koncert.
Sidste nummer er komponeret af guitarist Ray Parker jr. og er så absolut det meste kendte, nemlig temaet til Ghostbusters filmene, ironisk nok er dette et stykke bestillingsarbejde, da Columbia Pictures havde set sig varm på et Huey Lewis nummer, men han forlangte 50 millioner dollars for det (med andre ord ville han ikke sælge det), så derfor blev Ray Parker jr. bedt om at lave et lignende nummer. Dette gør dog ikke nummeret dårligere og spillet live af The Crusaders når nummeret nye højder. Her bliver leget på alle instrumenter og med nogle rytmiske robotter. Ray Parker jr. kan heller ikke dy sig og smider, i bedste drengerøvs stil temaet ind i guitar soloer undervejs i koncerten. Koncertens dybeste fald er en meget corny version af Lennon’s ”Imagine”, til gengæld er bonus materialet en fantastisk oplevelse.
Her findes nemlig en gammel koncert optagelse fra 1976 og er i den grad en herlig tur ned af ”Memory Lane”. Producerne Terry Shand og Geoff Kempin fra Eagle Vision har desværre lavet et stykke venstrehåndsarbejde så filmisk er værdien nærmest lige med nul. Et antal folk er blevet udstyret med kameraer og efterfølgende er det blot klippet sammen, mere eller mindre efter tilfældigheds princippet. Ingen bonus info om noget, blot en rå og nøgtern dokumentation af en koncert, som da absolut også er værd at dokumentere.
Udkommer 1. oktober 2008
![]()
NYHEDSBREV










