Musik DVD anmeldelser

Endnu engang er det lykkedes Eagle Vision at købe filmstrimler fra et stykke musikhistorie og efterfølgende udgive det som dvd, formentlig uden de store omkostninger i postproduktionen. At følge den måske vigtigste mand for Jazzen gennem denne koncert optaget i München i 1987 er som at træde ind i en tidslomme. Miles Davis indtager scenen i solbriller og spraglet 80’er jakke som en anden rockstjerne, et helt anderledes antræk end det musikhistorien husker ham for, og for Miles Davis fans er dette nok heller ikke den bedste tid i hans karriere.

 

I hvert fald begynder en kæmpe irritationsnerve at banke i pande på denne anmelder over de uundgåelige synth-lyde som 80’ernes fusionsjazz desværre også var kendetegnet ved, og den enkelte musikers ekspertise på deres respektive instrumenter forsvinder indimellem fuldstændigt til fordel for udforskning af de nye polyfoniske ”vidunder” synthesizere, som mange af 80’ernes musikere i dag må græmmes over nogensinde at have sat fingrene på.

 

F.eks. virker det intet mindre end malplaceret at den franske multi (her: både instrumenter og stilarter) percussionist Mino Cinelu midt i en 5 minutters lang percussion solo, hvor han nærmest får præsenteret alverdens rytmiske instrumenter, lige fra almindelig bongos til indiske tablas, pludselig kaster sig over en vocoder med ekstremt ringe valg af filtre. Netop fordi man ved hvad Miles Davis kan præstere bliver denne dvd en stor skuffelse, medmindre man er stor fan af fusionsjazz blandet op med alverdens elektroniske lyde.

 

Der er dog udover de obligatoriske geniale solo’er fra Hr. Davis, lyspunkter. Kenny Garrett leverer potente stykker på alt sax’en og undervejs skifter han til en tværfløjte som han, selvfølgelig fristes man til at sige, får til at lyde som fløjtende engle. Joe ”Foley” McCrearys improvisationer på hans 4-strengede guitar sætter verden i stå et øjeblik, i ”New Blues”, som med en luret listighed og det klassiske call-response mønster står som et af koncertens højdepunkter.

 

I de mere udprægede fusionsnumre må undertegnede erklære sig henført til at nyde den fantastisk tighte bund lagt af Ricky Wellman på trommer og legendariske Darryl Jones, slappende på bassen nærmest på hver anden tone. Koncerten indeholder også vellykkede eksperimenterende arrangementer af Michael Jackson’s Human Nature og Cindy Laupers evige hit ballade, ”time after time”, og under disse numre bliver Miles Davis’ talent som arrangør lysende klart (hvis man da var i tvivl inden).

 

Desværre må opførelsen at titelnummeret til dvd’en ”That’s What Happened” lide under manglen på John Scofield som oprindeligt indspillede nummeret live med Davis til albummet ”Decoy”. Dvd’en indeholder desuden et eksklusivt interview med Miles Davis om hans musik, desværre meget fokuseret på netop denne periodes musik. Konklusion: måske er denne koncert en del af den musikhistorie der godt kunne tåle at gå i glemmebogen, særligt for Miles Davis’ eftermæles skyld... Om ikke andet så i hvert fald for undertegnedes syn på Miles Davis.

 

Tweet