
Save the Planet, whenever I've read the bumpersticker I have to laugh. Save the Planet? Whatfore, and from what, our selves?... Life's a bitch, and then you die, bumptersticker philosophy, yeah right. Sometimes you get a second chance. Sådan starter Babylon A.D, og så ved hvad man egentlig hvad man kan forvente af de næste 92 minutter. Mathieu Kassovitz har tidligere instrueret Gothika og den glimrende La Haine(Hadet). De film havde noget på hjertet. Det har Babylon A.D ikke på samme møde. Når man vælger Vin Diesel til at spille hovedrollen, er det da som regel også for at lave en adrenalin pumpende actionfilm, det er Babylon A.D dog heller ikke.
Filmen er halvhjertet forsøg på at lave en action science fiction film, og det virker bestemt ikke overbevisende særlig ofte i filmen. På coveret står der xXx møder Blade Runner, jeg er dog rimelig sikker på at både Rob Cohen og Ridley Scott ville være meget ked af denne sammenligning. Nej, xXx er ikke noget mesterværk, men den er mange længder foran Babylon.
Babylon A.D. starter med at Toorop(Diesel), bliver overfaldet af en gruppe soldater i sit hjem(i Uzbekistan), hvorefter han bliver ført til russeren Gorskij, der giver ham en opgave: Han skal fragte en pige ind i USA, og sammen med pigen føler nonnen Rebeka, der ikke viger fra hendes side.
Første udfordring er at komme ombord på en tog, der skal fragte dem videre. Aurora som pigen hedder, fornemmer dog at der er noget galt, og pludselig springer der da også en bombe, og det bliver klart for alle at der er noget specielt ved pigen.
De kommer dog ombord på toget, der fragter dem videre til en eller anden natklub, hvor Vin Diesel på mærkværdig vis ender i et Ultimate fighting bur, og skal slås. Det virker dog ikke specielt overraskende, da den slags ting jo tit sker for den store mand. Efter toget skal de med ubåd, inden de skal med snescooter og fly, og den gode gamle devise til lands til vands og i luften kommer for alvor til sin ret.
Da de efter mange strabadser ender i New York, er alt dog ikke, som det burde være fornemmer den kløgtige Toorop. Og her er det så ellers at filmen kammer over, og den sidste halvdel af filmen bliver ligegyldig, overklippet og decideret dårlig. For filmen er i dens første time faktisk ok, uden at gøre de store armbevægelser, kommer filmen stille og roligt til at udtryk, godt nok et udtryk der mest af alt minder om en dårlig udgave af Children of Men, der i forhold til Babylon A.D. minder om et mesterværk. En rigtig mand der skal fragte en uskyldig pige, en pige der med sig har en oppasser, hvis man ikke vidste bedre skulle man tro at det var en dårlig remake.
Vin Diesel spiller det misforståede muskelbundt, en mand der er sat udenfor verden da den aldrig har givet ham noget, ser han ikke nogen grund til at give noget tilbage. Og selvfølgelig bløder han op da uskylden selv, rimelig tydeligt symboliseret i en nonne og en jomfru melder sig på banen. Til at starte med at han afviseden, og ser de to kvinder som en opgave, og ikke som mennesker. Uden at afslører for meget kan jeg dog godt sige, at dette ændrer sig som filmen skrider frem.
Som tidligere nævn er filmens første del hæderlig, men eftersom det som regel er en films slutning der er tydeligst i ens erindring når rulletekster dukker frem, kan man ikke undgå at sidde med en meget flad fornemmelse efter Babylon A.D, og Vin Diesels utallige one liners af lommefilosofi, der er så stupidt at man knapt kan grine af det.
Jeg glæder mig til at se Vin Diesel tilbage som Dominic Toretto i Fast and Furious i en nær fremtid, det er den slags rolle han skal spille, selvom jeg dog tvivler på at nogen skuespiller skulle kunne redde denne film.