The Women

< Forrige		Næste >

The Women Når alt går galt, er der kun to ting du kan stole på. Dine veninder. Og store drinks. De bruger formuer på designershopping. De har faste pladser hos skønhedssalonen og på første række til alle de fashionable modeshows. Og så har de den perfekte kur mod knuste hjerter. Hævn! Sådan står der på bagsiden af coveret til filmen The Women, en film der ligger sig i kølvandet på Sex and the City's succes. Umiddelbart lyder handlingen da også meget sjov og filmen lyder underholdende. Så er det bare lidt ærgerligt, AT DET SLET IKKE ER DET FILMEN HANDLER OM. Jovist der er en smule shopping, designertøj, og skønhedssaloner, men umiddelbart er disse bot taget med for at have et salgsargument for filmen.

Filmen er skrevet og instrueret af Diane English, baseret på Claire Boothe Luces teaterstykke af samme navn. I starten af 30érne lavede George Cukor en version af filmen, og lur mig om ikke den er bedre.

Der var været fuldstændig stilhed omkring Diane English i mere end 10 år, ikke siden hun skrev sidste afsnit af Murphy Brown i 1998, har hun været aktiv. Det virker som om English de sidste 10 år har set en masse Sex and the City, og blandet det med nogle dårlige serier og tvivlsomme film. Så har hun så samlet alle indtrykkene, ødelagt dem fuldstændig og dermed skrevet The Women.

Filmen reddes til dels af især Meg Ryan og Eva Mendes, hvor Anette Bening og Debra Messing mest til irritation.

Nå, men hvad handler filmen så egentlig om?

Mary Haines(Meg Ryan) lever et stille liv som overklassefrue, hun er gift med Stephen der er en stor haj på Wall Street. Hun er ansat i sin fars designer firma, men bliver fyret da de vil forskellige ting. Hendes veninde Sylvia Fowler(Anette Bening) er redaktør for et modeblad, men kæmper med at beholde sit job, i en tid hvor moden og trenden måske er løbet fra hende. Da Sylvia får en manicure i Saks, flyver sladderen rundt, og Sylvia hører fra manicure damen at Stephen Haines er sin kone utro med en Crystall Allen(Eva Mendes), der arbejde som spritzer lady(parfume dame). Sylvia samler veninderne Edie Cohen(Debra Messing) og den lesbiske Alex Fisher(Jada Pinkett Smith), for at finde ud af hvad de skal gøre, og hvorvidt de skal sige til det Mary.

Det ender dog med at Mary faktisk selv finder ud af det på samme måde som Sylvia, og så kører den selvcentrerede film ellers i selvsving. Filmen vil gerne bearbejde stort set alle emner indenfor livet; kærlighed, svigt, skilsmisse, forældrerolle, tilgivelse, utroskab, veninder osv. Og når en film vil igennem alt det på godt halvanden time, samtidig med den gerne vil have en modevinkel, så kører den af sporet.

Det er dog ikke på den hektiske og kaotiske måde, for filmen er generelt meget kedelig. Handlingen føles langtrukken og det samme gør filmen, hvor man skal trækkes gennem alle de hårde ting som kvinder må igennem i deres hårde liv.

Filmen handler hverken om shopping, hævn, flotte sko eller design som filmen ellers gerne vil give udtryk for. Eftersom The Women jo er baseret på en gammel historie skal Diane English ikke stå alene med skylden, men den film skulle bare ikke have været lavet. Og så enkelt er det, der er masser af glimrende film om følelser, og der er masser af glimrende film og mode, og der er masser af gode komedier. The Women prøver at kombinerer alle sammen, uden succes.

Ikke at det er en force for filmen, men det er trods alt en meget sjov detalje at, der ikke medvirker en eneste mand i film, som i overhovedet ikke. Det tætteste man kommer på en mand, er en der måske går fordi på gaden.