| < Forrige | Næste > |
|---|
Richard Jenkins er nomineret til en Oscar for sin rolle som Walter Wale i The Visitor, og filmen burde egentlig også være det, for det er en fantastisk og hjertevarm fortælling der ikke er set bedre i meget lang tid. Jeg så desværre af uvisse årsager ikke filmen i biografen, hvilket sandsynligvis yderligere havde forstærket fornemmelsen af den helt igennem dejlig oplevelse.
Egentlig var det ikke med de helt store forventninger jeg så filmen, på trods af gode anmeldelser hele vejen rundt, virker den ikke voldsomt appellerende til det store brede publikum. Og hvor er det godt at man fra tid til anden kan tage grueligt fejl.
Filmen handler om Walter Wale, en professor der bor i Connecticut, her lever han en trist tilværelse efter hans kone er gået bort. Han forsøger at lære den ædle kunst at spille klaver, men heller ikke hans femte underviser kan hjælpe ham. Han underviser i økonomi, hvilket han også har skrevet bøger om, hans nyeste bog vil dog ikke rigtig tage form. Han lever en søvngænger tilværelse, hvor alt er rutine og der ikke sker noget livsbekræftende.
Det hele ændre sig dog drastisk da han skal til New York, for at fremlægge en afhandling han var været medforfatter på. Da han tager ind til sin lejlighed i byen, opdager han at den er beboet af to personer, Tarek fra Syrien og Zanaib fra Senegal. De to har været udsat for boligsvindel og de har lejet lejligheden af en mand der altså ikke er ejeren. Til at starte med smider Walter de to illegale beboere ud, men forbarmer sig dog alligevel og lader dem bo, i hvert fald til de finder et andet sted at bo.
Tarek spiller på afrikanske trommer, hvilket åbner en ny verden for Walter der finder ud af at klaver måske ikke er det eneste instrument der for alvor går lige i hjertet på ham. Efter lidt undervisning fra Tarek bliver Walther bidt af rytmen og hans liv begynder at give lidt mere mening. Men så går det galt, på vej hjem fra Parken bliver Tarek efter en fejltagelse stoppet i undergrundsbanen. Det viser sig at Tarek er illegal indvandre og bliver derfor sat i karantæne i fare for at blive deporteret hjem til Syrien.
Walther beslutter sig for at gøre alt hvad han kan for at hjælpe, han møder også Tareks mor der af bekymring er kommet fra Michigan og de to udvikler et forhold der kun kan opstå mellem to mennesker der har mistet.
Instruktøren Tom McCarthy formår at fange essensen af ensomhed og en manglende tro på sig selv. Richard Jenkins er fænomenal som Walter Wale. Jenkins er ikke typisk kendt for at spille bærende hovedroller, men har medvirket i et hav af film, især i mange komedier har man kunne opleve den 61 årige skuespiller. Hans præstation i The Visitor er dog uden tvivl en, der kommer til at stå stærkt de flestes erindring.
Filmen er i dens handling kritisk overfor den strenge flygtninge politik, dersom det beskrives i filmen er blevet strammet gevaldigt efter 9/11. Filmen er dog ikke kritisk blot for at være kritisk, og den virker ikke overvejende dømmende overfor en politik der konstant er under kritik. The Visitor er skrevet og lavet til et publikum der selv kan tænke, derfor er det ikke alt der er udpenslet og forklaret til mindste detalje.
Det er altså ikke en typisk film til popcorn og cola publikummet der helt vil se sig fri for at tænke for meget over tingene. Walter er en formæl mand, høflig og stille, hans mimik virker selvom den er underspillet helt fantastisk. Man kan fornemme at han fra filmen start bare gerne vil være i fred, og leve sit liv i fred og ro. Som filmen går udvikler han sig dog, og hans kropssporg bliver mere åbent og hans følelser for langsomt plads til at vokse.
Fantastisk. Snyd ikke dig selv for denne rigtig gode filmoplevelse

Trailer











