
Det er ikke hverdagskost for Will Smith at hans film ikke runder 100 millioner dollars i omsætning, dette var dog tilfældet med
Seven Pounds, der er instrueret italieneren Gabriele Muccino. Sidst de to arbejdede sammen var med filmen
The Pursuit of Happyness, der kastede en Oscar nominering af til Will Smith.
At filmen ikke har klaret sit på samme niveau som Smiths foregående 9 film, hænger også sammen med at filmen ikke er en action komedie, som han ellers hver gang nyder stor succes med.
I Seven Pounds beviser Will Smith dog endnu engang at han er en glimrende skuespiller, og Gabriele Muccino forstår virkelig at få det bedste frem i en af verdens bedst betalte skuespillere.
Ben Thomas(Will Smith), er en skatteopkræver der har til gjort det til mission at bestemme om skyldnerne skal have lov at få udsat deres betaling eller ej. Udover det bærer han rundt på en hemmelighed der gør hans mission lidt dybere end bare et spørgsmål om penge. Ben har en plan for hvordan resten af hans liv skal forme sig, og hvad hans mening på jorden er. Og den går ud på at hjælpe syv mennesker der på den ene eller anden måde har brug for en hjælpende hånd.
Det hele bliver gjort med kirurgisk præcision og alt er planlagt ned til mindste detalje, men det hele får dog en brat ændring da han forelsker sig i hjertepatienten Emily(Rosario Dawson), hvis liv hænger i en tynd tråd.
Hendes smukke og livsbekræftende væsen tør Ben op, og trænger gennem hans hårde facade. Sammen får de et forhold der er kendetegnet ved at være mellem to mennesker, der drevet af omstændigheder om empati bliver draget af hinanden.
Handlingen i filmen er mere kompleks end som så, og historien bliver bid for bid klarlagt, mens mere af Ben Thomas' fortid bliver fremlagt sammen med hans motiver for hans handlinger.
Will Smith og Rosario Dawson er blændende i rollerne som de to personer skæbner der føres sammen. Rollen er son Ben Thomas ligger langt fra de vante Smith roller, men han er opgaven værdig og han viser igen at han er mere end pistoler, hurtige biler og helteroller.
Filmen starter forvirrende hvor alt for mange oplysninger og krydsklip i tid og rum er mere frustrerende end gavnlig for historien, heldigvis redder en stærk slutning filmen hjem.
Selvom filmen indeholder mange livsbekræftende scener, og humoristiske små sekvenser er filmen alt i alt, en lidt sørgelig affære fyldt med store spørgsmål som livet, kærlighed, skyldfølelse, frelse og andre af livets mysterier.
I USA udkom filmen lige op til jul, hvilket kan virkelig lidt underligt, da filmen på ingen måde er en typisk feel good julehygge film, så passer den bedre til den danske udgivelse. En kold februar hvor skyerne trækker sig sammen, det er råkoldt og vejrguderne ikke kan bestemme sig for sne eller regn.
Efter filmen sidder man med en ambivalent følelse, er det meningen man skal smile eller græde? Alt i alt mener undertegnet dog at filmen er bundsolid og bliver reddet af en stærk slutning og helt igennem blændende skuespil, især fra Will Smith og Rosario Dawson.
Trailer