Bangkok Dangerous

< Forrige		Næste >

Bangkok Dangerous mødte meget stærk kritik i stort set hele verdenspressen. Hvis filmen skal beskrives med en sætning så "er den lidt bedre end sit rygte". Joe(Nicolas Cage) er lejemorder, og en af de bedste(men hvor tit man også film om middelmådige lejemordere). Han lever efter 4 helt klare regler, ingen spørgsmål, ingen spor, ingen følelser og slut i tide. Hans tid er ved at rinde ud, hans sidste virke som lejemorder består af 4 mord i Bangkok.

Efter dette vil Joe trækker sig tilbage, da han kan mærke det er ved at være tiden. Som altid får han en ung lokal mand til at hjælpe med opgaverne, en mand der glad for penge og kan sproget og på gaden finder han Kong, der er igang med at snyde nogle amerikanske turister..

Kong opfylder alle de nødvendige kriterier, og bliver Joes valg. Normalt slår han sine hjælpere ihjel når de har aftjent deres pligt, i henhold til hans anden regel, ingen spor. Men Kong er anderledes, og efter lidt overtalelse, bliver han Joes lærling. Samtidig med at Joe er igang med de 4 "hits", forelsker han sig i en lokale kvinde der arbejder på et apotek, kvinden er døv, og de forstår ikke hinanden. Alligevel forelsker det umage par sig, og Joe har hænderne fulde. Samtidig med dette har manden der har hyret Joe til de fire mord, ikke til hensigt at lade Joe slippe levende væk, da det kan spores tilbage, hvis han bliver fanget.

Hele historien er klassisk/klichefyldt bygget op, den fantastiske lejemorder slår slemme mænd ihjel, forelsker sig, får samvittighedskvaler med et af sine mål, og så bryder helvede løs.

Bangkok Dangerous der er lavet af de to Pang brødre, er en genindspilning af deres film fra 1999 af samme navn. Egentlig er der ikke den helt store grund til at den er blevet lavet igen. Filmen bærer hele tiden præg af at være en Hong Kong action film med alle hvad dette indebærer. Det eneste rigtige gennemførte amerikanske element i filmen er Nicolas Cage, og han spiller bestemt ikke sin livs rolle.

Efter at have haft sin storhedstid i slutningen af halvfemserne og starten af dette årtusinde, har Cage de senere år truffet nogle meget tvivlsomme valg hvad film angår. Bangkok Dangerous er da heller næppe filmen Cage ønsker at blive husket for. Han spiller dog alligevel ganske overbevisende som den moralske fordærvede følelseskolde morder, man det er nu engang også det udtryk han er bedst til at udtrykke, på sin egen udtryksløse måde. At han i hele filmen stort set ikke skifter ansigtsudtryk gør det, om ikke umuligt så i hvert fald svært at finde sympati for ham når han eksempelvis forelsker sig, stadig uden rigtig at smile.

Filmisk er der ikke meget at komme efter, den er hverken dårlig er fantastisk. Det minder i stil meget om stort set alle andre Hong Kong action film, der er kommet under lidt amerikansk behandling. Generelt kunne man ellers tro at Hollywood ville sætte pris på den underfundige kærlighedshistorie der er i filmen mellem Joe og den døvstumme apoteker. Egentlig kunne det lige så godt have været udeladt, da det hele forsvinder i et misk mask af kugler og håndkantslag.

Bangkok Dangerous er efter min overbevisning ikke nogen god film, den er i bedste fald jævn. Men historien er tynd, historien i historien utroværdig, og klicheerne er simpelt hen for mange. Alligevel er filmen ikke kedelig, og actionscenerne i filmen er lavet med sikker hånd. Så selvom mange vil mene at filmen er elendigt, så holder jeg stadig på at den bare er lang under middel, men dog stadig med nød og næppe bestået.