RocknRolla

< Forrige		Næste >

Guy Ritchie har tidligere skrevet og instrueret en del film med Snatch og Lock, Stock and Two Smoking Barrels som de klart bedste. Derfor var det også med en vis forventning at undertegnet så RocknRolla, desværre blev forventningerne ikke indfriet til fulde. Filmen byder på skuespillere som Gerard Butler, Toby Kebbel, Mark Strong, Tom Wilkinson og Ludacris. Som de andre af Guy Ritchies film er RocknRolla fyldt med skarp dialog og hurtige krydsklip, actionscener og en smule overraskelse.

Dog er filmen ikke skåret så skarpt som eksempelvis Snatch, og selvom der er mange glimrende biroller i filmen, mangler den den friske pust, som eksempelvis Brad Pitt bidrog med. Men nok om hans tidligere film, og tilbage til denne anmeldelses hovedperson, nemlig filmen.

RocknRolla handler om at alle samfundslag, der er masser af forretningsmænd, rockstjerner, klubejere, managere, slyngler, og ikke mindst russiske gangstere. De russiske gangstere er styret af Uri, en russiske milliardær der er den tykkeste parodi på Chelsea ejeren Roman Abramovich filmhistorien nogensinde har set, dog er han i filmen ikke Chelsea ejer da hans es på Webley Stadion.

Gerard Butler spiller Mr. One Two, en svindler der sammen med Mumbles bruger livet til at svindle sig frem på mere eller mindre spektakulære måder. Efter et tip fra Stella(spillet af Thandie Newton), der er "revisor" for den russiske milliardær, beslutter One Two og Mumbles sig for at røve 7 millioner euro russeren, penge der eller skulle afleveres til Lenny (Tom Wilkinson), en anden storforbryder der har byen i sin hule hånd med korruption og penge afpresning.

Og sådan fortætter det ellers i en uendelighed. Alt hænger sammen, og alle har en forbindelse til alle, og filmen er da heller ikke overraskende på nogen punkter selvom den har sine overraskende momenter.

Gerard Butler er i især glimrende i denne film, hans blanding af rå maskulinitet blandet med en ikke alt for skarp tankegang gør hans rolle, underfundig og mindeværdig. Butler har efterhånden spillet en del forskellige roller Phantom of the Opera, 300 og P.S I Love You, men han bliver ved at prøve kræfter med nye typer af roller, og det er befriende at han ikke bare altid spiller den samme.

Filmen har sine øjeblikke, hvor det hele fungerer og alt er som det plejer i en Guy Ritchie film, hvor den skæve britiske humor for alvor skinner igennem og alt går op i en højere enhed. Der er simpelt hen bare ikke nok af disse øjeblikke til at filmen efterlader en med et specielt positivt indtryk. Klipningen i filmen er glimrende, og det virker som om Guy Ritchie prøver at bevise han stadig kan lave en film som hans to første, dette lykkedes dog ikke.

Jeg har svært ved at sætte en finger på hvad det er filmen mangler, men der er bare noget der ikke er som det burde være, og selvom den er underholdende nok bliver den aldrig rigtig medrivende.