| < Forrige | Næste > |
|---|
Det er svært at gå ind med et åbent sind, når man ved at det er den tyske instruktør Uwe Boll der står bag. Alligevel sidder man med en forhåbning, ikke en forventning, men en forhåbning om at, denne gang er det måske bedre. Det var ikke denne gang de spinkle forhåbninger blev indfriet. Bloodrayne er baseret på Playstationspillet af samme navn, og det er trods alt sjældent at film baseret på spil har den helt store handling.
Deliverance er en lille by i det vilde vesten, der sker ikke meget mens indbyggerne venter på at jernbanestationen skal blive færdig så togene kan komme med liv og sætte den lille by på landkortet. Chris Coppola spiller journalisten Newton Pyles der kommer fra storbyen Chicago for at skrive historier fra det vilde vesten.
Bedst som han tror han mister sit arbejde da der ikke er noget at skrive om dukker en gruppe blodtørstige vampyrer op i byen anført at Billy The Kid(Zack Ward, hvordan Billy The Kid er blevet vampyr melder historien ikke noget om). Vampyrerne stjæler byens børn, dels for at holde forældrene i skak, og dels for at have noget at spise mens de venter. Den ondsindede plan er at blive i byen indtil jernbanen kommer, og med denne sprede vampyrerne over hele Amerika. Heldigvis for byen er der en der ikke vil lade dette ske og det er Rayne(Natassia Malthe), en kvindelig Dhampir.
En Dhampir er halvt menneske, halvt vampyr og kan derfor gå om dagen og det det som vi kender fra Blade. Hun har været en Dhamphir siden fødslen, da hendes mor er blevet voldtaget af en vampyr(Ja, nemlig).
Sammen med tre mænd, er Rayne klar til at tage kampen op mod Billy The Kid og hans vampyrbande, og det går ikke still for sig.
Og så er den historie ellers fortalt. Uwe Boll beviser endnu en gang at hans "mestrer" at filmatisere spil, og hans kærlighed for vampyrer og andre overnaturlige væsner ikke er gået til spilde.
Filmen er er fra start til slut ikke videre inspirerende eller spændende. Det er dog ikke den dårligste Uwe Boll film, og den ros skal filmen da have med på vejen. Bloodrayne er ikke dårligt lavet, man kan se at den er lavet på et lavt budget, men Boll har trods alt formået at få det bedste ud af de midler der nu har været til rådighed.
Bloodrayne der kom i 2005 blev kåret som en af de dårligste film i historien, og filmen var en kæmpe fiasko, derfor er det også tankevækkende at Uwe Boll har følt at det var på sin plads at lave en efterfølger til den, men det har han altså gjort, og det kan man ikke gøre noget ved.
Der er generelt langt mellem de gode vampyrfilm, men indenfor de sidste par år er der kommet glimrende eksempler som Lad den rette komme ind og 30 Days of Night. Disse overstråler Bloodrayne på alle punkter, så se dem og lad Uwe Boll være i fred.
Filmen skal dog have den ros at den slutter af med et uimodståeligt citat: "Life is lake a Penis". Pengene til denne film var været små, og de er ikke brugt på en anstændig manuskriptforfatter.
Selvom filmen ikke er god, har den alligevel en hvis form for underholdningsværdi, der giver den en stjerne mere end den egentlig fortjener.
NYHEDSBREV
RSS feeds
