Hellboy 2: The Golden Army

< Forrige		Næste >

Hellboy 2 Guillermo del Toro lavede i 1997 gyseren Mimic, efter denne fik Hollywood øjnene op for den den Mexicanske instruktør. Og siden er han blevet bedre og bedre, i 2002 stod han bag Blade 2, og i 2004 kom den første Hellboy film. I 2004 lavede han den fantastiske Pan's Labyrint, hvilken han også blev nomineret til en Oscar for.

Nogle år ude i fremtiden er han aktuel med filmatiseringen af Jr. Tolkiens Hobitten. Med alle disse oplysninger er det svært ikke at have store forventninger til Hellboy 2: The Golden Army, der da også til dels lever op til forventningerne.

Udtrykket i filmen er visuelt fantastisk og del Toro beviser at han altså kan noget, de fleste instruktører kunne lære en ting eller to af.

Det er dog ikke kun det visuelle udtryk der er godt håndværk, karaktererne, humoren og eventyret er også glimrende skruet sammen. Under den pæne overflade vrimler New York med mere eller mindre obskure væsner, og en af dem er Hellboy glimrende spillet af Ron Perlman. Hellboy er "ansat" af B.P.R.D(Bureau for Paranormal Research and Defense, en afdeling under FBI, der bekæmper der overnaturlige væsner, altså dem der ikke har gode hensigter.

Sammen med blandt andre Liz(Selma Blair), skal B.P.R.D forsøge at stoppe den onde prins Nauda, der vil vække Den Gyldne Hær, og med den overtage herredømmet på vores planet, som Hellboy, ellers generelt ikke har meget tilovers for. Historien er lidt tynd, men den bliver leveret på en veloplagt og underholdende måde, og derfor kan man godt se bort fra den lidt tynde handling.

De mange kampe der udspiller sig er storladne, og billederne er uhyre flotte og visuelt stort set uden sammenligning. Filmens univers er præget af en enorm mængde fantasi, der virkelig får lov til at udspille sig i del Toro's univers.

Som anithelten Hellboy(eller Red som han også kaldes), er Perlman glimrende og veloplagt, hans lettere specielle udseende gør ham troværdig, og man har stor sympati for den lille kæmpe. Hvis man skal sammenligne filmens visuelle univers med andre film lægger den sig lidt op af Ringenes Herre eller Harry Potter, men på sin egen komiske måde, med en humor der er tilpas sort.

Et væld af one-liners er på samme tid morsomt, men også lidt for meget når alt kommer til alt. En film som denne bør have gode one-liners, men det kan også overdrives, hvilket lidt sker i denne.

Selvom filmen er visuelt flot og glimrende filmet, klippet og animeret, kommer filmen nu alligevel ikke helt op på niveau med Pan's Labyrint, alligevel er filmen bestemt glimrende, især på den hurtige underholdnings måde. Den er festlig, flot, sjov, medrivende, men desværre uden at være rigtig fantastisk.