| < Forrige | Næste > |
|---|
Der er efterhånden nærmest gået inflation i skandinaviske instruktører, der skal instruere store Hollywood produktioner. Inden for de seneste få uger har danske Asger Leth's Man on a Ledge og svenske Tomas Alfredsons Tinker, Tailor, Soldier Spy haft premiere. Nu er tiden kommet til endnu en "svensk" premiere, nemlig Daniel Espinosa's Safe House.
Espinosa er på disse kanter nok mest kendt for at være manden bag Snabba Cash fra 2010, og det var da uden tvivl også den svenske gangsterfilm, der sørgede for at Hollywood fik øjene op for den unge instruktør. Men hvor Snabba Cash fra et frisk pust set med skandinaviske briller, så vil Safe House nok hurtigt gå i glemmebogen og forsvinde i mængden af film, der mere eller mindre er identisk med den.
Good agent / dirty agent
Matt Weston (Ryan Reynolds) er en husbestyrer for et CIAS safe house i Cape Town. Det vil sige, at det er ham der passer den sikrede bygning i tilfælde af den skal bruges. Et job har han været i, i 12 måneder uden nogen aktivitet. Han forsøger at slippe væk fra det ensomme job og blive flyttet til Paris, hvor kæresten, der ikke kender til hans profession, skal hen.
En dag kommer der dog mere aktivitet og action end han kunne have forestillet sig. Et hold ledt af Daniel Kiefer (Robert Patrick) kommer nemlig ind med den notoriske tidligere agent Tobin Frost (Denzel Washington). Frost var en af de bedste agenter, indtil han hoppede af, og begyndte at erhverve sig som sælger af meget fortrolige oplysninger til højestbydende, hvilket har gjort ham til en af de mest eftersøge i CIA regi.
Matt ser mere eller mindre forfærdet til, mens de agenter der har bragt ham ind, bruger alt andet end lovlige metoder til at få ham til at tale. Der går dog ikke mange minutter for det ellers sikre hus bliver angrebet af en mindre hær, og så bryder helvede løs. For hvem han Matt stole på? og hvem er og hvem er ikke hvad de udgiver sig for.... ?
Der er masser af konspirationer og masser af korruption. Det blegner dog i forhold til den ekstreme mændge af action, der er i filmen. Problemet med den voldsomme overflod er dog, at man efter en lille time er mættet, men det fortsætter yderligere en time, hvilket er dybt problematisk.
Denzel & Ryan
Denzel Washington er en af de relativ få skuespillere der har vundet 2 Oscar, både for bedste birolle og bedste hovedrolle. Ikke desto mindre har hans filmvalg de sidste 5 år været af mere tvivlsom karakter. Omen rollerne ikke har været identiske, så har det stort set været det samme film han har medvirket i. Let fordøjelige actionfilm som Unstoppable, The Taking of Pelham 123 og Book of Eli. I Safe House er han igen tilbage i rollen som skurk, men naturligvis også en skurk med en samvittighed
Ryan Reynolds, der slog igennem som pizzabager i serien To Fyre en Pige og et Pizzeria har også mere eller mindre fastlåst sig i de samme to typer roller. Enten er han en good guy i en actionfilm, eller også er han førsteelsker i en romantisk komedie. Derfor er der heller ikke nogen store overraskelser i, hvad Safe House er for en film. Denzel er den "onde" og Ryan er den gode - og så kører det ellers på skinner derfra. Denzel viser måske ikke nogen nye sider eller facetter, men Reynolds leverer faktisk en rigtig god præstation i filmen, hvor han viser en anelse mere end bare den almindelige slå-på-næven karakter.
Vinterferie film
Safe House er ganske underholdende, og man sidder ikke og keder sig, men man sidder heller ikke på det yderste af sædet. Den er et klassisk eksempel på en god vinterferiefilm. Den underholder så længe den varer, og den uden tvivl glemt inden ferien er slut.

Synes godt om film-nyt på Facebook - så er du flink
NYHEDSBREV











