| < Forrige | Næste > |
|---|
Børnelægen Anna Cooper (Kirstin Scott Thomas) lever et trivielt liv uden de store svingninger i hverdagen. Hun har ingen venner, ingen mand, ingen børn og ikke noget at komme hjem til. Hun finder sig selv kidnappet af en mand, hvis kone fik lavet et kejsersnit, og gik bort lige efter. Han ønsker ikke rigtig hævn, nok mere balance i tingene. Mens hun sidder i fangeskab, gror hun mere og mere sympati for kidnapperen, Yann (Pio Marmaï) og hun lover at hun ikke melder ham for kidnapning. Men tydeligvis kan det ikke undgås.
Den franske film I dine hænder er instrueret af Lola Doilon, og Lola gør et rigtig godt arbejde. Specielt skuespillet med Kirstin Scott Thomas er helt formidabelt og helt i trit med filmens tempo. En meget troværdig levering med en god portion ærlighed. Hele tiden sidder man og tænker over, hvor hvordan det er at være i hendes sko. Man kan ikke helt forstå det, men jo længere vi kommer ind i filmen, jo mere trækker filmen sig ind.
Birolleindehaveren Pio Marmaï er ikke rigtig i samme liga, og det gør det meget svært at få hele filmen til at være i balance. Scenografien er meget flot og nærmest malerisk. Det er tydeligt, at der er tænkt over rammerne og enkeltheden, og det kan jeg lide. Ikke noget kompromis med detaljerne. Sådan skal det være!
En film om Stockholm syndromet er ikke et sjældent tema, men I Dine Hænder gør det godt og formår at holde mig interesseret.
NYHEDSBREV
RSS feeds
