| < Forrige | Næste > |
|---|
Historien om Prinsen af Salina, tager udgangspunkt i perioden fra 1860 omkring den Italienske revolution, også kaldet ”Risorgimento”. På dette tidspunkt løb Garibaldi gennem Sicilien med hans styrker og forenede til sidst hele Italien under ét flag.
The Leopard handler om, hvordan aristokratiet, under Prins Don Fabrizio af Salina (Burt Lancaster), fornægtede, hvad der rent faktisk skete i den tidsperiode. Stille og roligt begynder det at gå op for ham, at hans monarki og familie er ved at falde sammen i takt med, at Italien bliver forenede.
Skal han gå på kompromis med hans loyalitet for traditioner eller acceptere familiens faldende indflydelse? Det er også historien om den faldne moral blandt de forskellige klasser i det Italienske samfund og grådigheden blandt aristokratiet.
Denne version er 185 min. versionen. Bare rolig, den kunne havde været 205 min lang eller mere, hvis det stod til instruktøren Luchino Visconti, men det blev både til en 185 min. version, 161 min. version og 151 min. version. Det er ikke længden af filmen, som gør mig så meget, for det er en meget universel historie om klasserne i samfundet og opgøret mellem rig og fattig, og det er faktisk rigtig interessant, set ud fra et historisk synspunkt.
Jeg kan ikke lade vær med at tænke på Michael Moores Farenheit 9/11, hvor Michael går ud og spørger velstillede amerikanere, hvorfor deres sønner ikke er med i krigen mod terror. Fuldstændig det samme er tilfældet i The Leopard. Total uvidende om hvad der sker omkring dem selv (aristokraterne), prøver de at holde facaden oppe og ”lade som om” at intet er hent.
De kan dog ikke komme uden om, hvad der sker, da liget af en soldat dukker op i deres baghave. Bum. Den royale familie vil egentlig bare gerne have det overstået og stemmer ja til folkeafstemningen, så de kan leve i fred med store fester og mange damer. Den meget kendte 45 min lange ballroom scene er også med i denne version. Hele setup’et er meget teatralsk bygget op. Hver scene er godt skruet sammen og virker rigtig overbevisende.
Først og fremmest synes jeg, at det er en rigtig god film, fordi historien er universel, den vil mig noget og er tidløs. Det kan sagtens også være en af grundende til, at den vandt de gyldne palmer i sin tid. Til gengæld, så er det en meget lang italiensk film, og det kunne godt havde været nået at være fortalt i en endnu kortere version. Det er en klassisk italiensk perle, som ikke må blive glemt. Det gør den heller ikke, og derfor bliver den også udgivet igen.
NYHEDSBREV
RSS feeds
