Siden den oprindelige udgivelse af Episode I i 1999, har der hersket bred uenighed blandt Star Wars fans om kvaliteten af filmen om sagaens begyndelse. Nogle vil endda gå så langt, som at sige at George Lucas ødelagde Star Wars franchisen med den.
Jeg er ikke enig i dette.
Jeg tror, det der skete var, at de hærdede Star Wars fans glemte at de var børn og unge da de så den originale trilogi, og derfor satte deres forventninger alt for højt til starten af den nye trilogi.
Selv havde jeg privilegiet, af at være et barn i 1999 og jeg elskede Episode I, da jeg så den første gang. Sandsynligvis lige så meget som generationen før mig elskede den de originale film. Det vi glemmer er, at farverige og eventyrlige fortællinger som disse oftest ser bedst ud gennem et barns øjne. Star Wars var elsket i 1977, de var elsket i 1999 og jeg tror på at de også stadig vil være det om 30 år.
13 år senere...
Episode I: den Usynlige Fjende er en visuelt flot film, hvilket også måtte forventes, da effekterne trods alt har udviklet sig en del siden 70'erne, hvor Star Wars jo også imponerede visuelt. I genudgivelsen er det tilmed den digitalt restaurerede version der vises, som er en fryd for øjet.
Desværre må det nævnes at tilføjelsen af 3D, ikke gør meget for oplevelsen, selvom det jo egentlig er det filmen bliver genudgivet for. 3D effekterne er såmænd ganske udmærkede, så det skal da heller ikke hede sig at de ødelægger noget, de føles bare lidt ligegyldige. Det er ikke svært at se at den ikke oprindeligt var filmet til 3D.
Dommen
Hvis man kunne lide Episode I, er et gensyn med den på det store lærred altid en fornøjelse. Det er ganske vist den svageste i Star Wars sagaen, men dog stadig en underholdende film, som kan ses af alle.
Med det i tankerne, er det en glimrende måde at præsentere den nye generation for fænomenet Star Wars. Man skal dog ikke se den for 3D effekternes skyld, da de gør meget lidt forskel på selve oplevelsen, hvilket må siges at være ret skuffende, da '3D' er hvad der står størst på plakaten.
RSS feeds
