| < Forrige | Næste > |
|---|
Der er nok mange, der kan nikke genkendende til navnet Jack Abramoff, uden nødvendigvis at kunne huske hvorfra. Abramoff er en amerikansk politisk lobbyist, men ikke bare en hvilken som helst lobbyist, måske nærmere lobbyisten der i 2006 kom på alles læber.
Abamoff var en af de mest profilerede lobbyister i USA, og kunne sno alle politikerne om sin finger, og havde masser af forbindelser til rige indianere der var casinoejere, som han tjente styrtende på. Det blev dog også disse, der blev en del af hans voldsomme fald.
Abramoff blev i 2006 fængslet på grund af sine ulovlige betalingsmetoder, og midelst talt lyssky forretninger, og er i dag i gang med at betale sin gæld(på tæt på 30 millionder dollars) af, mens han taget et helt almindeligt arbejde. Og der er da nok heller ikke de store chancer for, at han bliver ansat som lobbyist igen.
Casino Jack er historien, der går forud for faldet, og fortæller i en underholdende tone, hvordan Abramoff ikke skyede nogen midler for at nå frem til sine mål, men også havde store planer for lokalsamfundet, og ville bygge skoler, da han var stor tilhænger af uddannelse.
Et lovende udgangspunkt
Selvom filmen aldrig fik chancerne i biografen, er det ellers ganske stærke krafter, der står bag filmen. Den er nemlig instrueret af George Hickenlooper, der blandt andet har instrueret Factory Girl og den meget rose dokumentarfilm Hearts of Darkness: A Filmmaker's Apocalypse. Der er dog ikke nogen tvivl om at filmens helt store force, og den absolut bærede kraft er Kevin Spacey. Den dobbelte Oscar-vinder leverer en af sine absolut bedste præstationer i filmen, og det er muligvis hans bedste rolle siden American Beauty.
Desværre formår filmen ikke helt at leve op til potentialet. Det forholdsvis aktuelle historie bliver aldrig så medrivende som man kunne have håbet. Den bliver en anelse forjaget, og selvom Spacey bestemt gør hvad han kan, så er manuskriptet ikke imponerende. Desuden går den ikke nok i dybden med, hvad det egentlig er, der driver Abramoff til at gøre, de ting han gør.
Det er dog stadig en underholdende film, med en yderst velspillende Spacey i hovedrollen, og hvis man er helt blank omkring sagen, så tegner den et fint overfladisk historisk billede af hvad penge kan gøre i guds eget land.

NYHEDSBREV











