Film anmeldelser

My week with Marilyn

My Week with MarilynDa Marilyn Monroe (Michelle Williams) i 1956 er i London for at optage filmen “Prinsen og korpigen” får Colin Clark (Eddie Redmayne), en ung assistent på filmholdet, et unikt kig ind bag lærredet og karakteren Marilyn Monroe, som han i løbet af perioden, optagelserne står på, får et specielt forhold til.

 

Filmen der er skrevet af Adrian Hodges og instrueret af Simon Curtis, er baseret på bogen af samme navn, som i øvrigt er skrevet af Colin Clark, bygget på hans erindringer fra mødet med Miss Monroe.

Colin Clark går stik imod sin traditionsrige families forventninger til hans fremtid rundt med en drøm om at arbejde i filmbranchen. En dag sætter han sig for at gøre drømmen til virkelighed og gennem en meget ihærdig indsats lykkedes det ham at få et job som stik-i-rend dreng på den legendariske instruktør og skuespiller Sir Laurence Oliviers(Kenneth Branagh) nyeste filmprojekt “Prinsen og korpigen”, der har Marilyn Monroe i en af hovedrollerne.

Det viser sig, at optagelserne er fyldt med kaos og uforudsigelighed, da de to stjerne Olivier og Monroe er som dag og nat. Monroe dukker op, når det passer hende og i flere tilfælde må Olivier og resten af holdet vente i flere timer, før de kan komme i gang med arbejdet. Midt i alt kaoset bliver Colin mere og mere Oliviers personlige assistent og i den forbindelse bliver han bedt om at holde et vågent øje med Monroe, der med sin utilregnelighed hele tiden sætter produktionsplanen under pres.

I takt med at Colin kommer tættere på Miss Monroe bliver han, som så mange andre mænd i hendes nærvær, fortryllet af hende. Colins tillidsvækkende og uskyldige natur får Marilyn til at lukke ham ind i hendes verden og forholdet mellem dem udvikler sig til mere end venskab.

 

Fantastiske Williams
Michelle Williams, der spiller Marilyn Monroe i filmen, gør det fantastisk. Lige netop denne rolle vil altid være lig med at blive sammenlignet med den ægte vare, og det er uden tvivl ikke nogen let opgave, da der er noget magisk over fænomenet Miss Monroe, som er svært at leve op til.  Williams lader sig tydeligvis ikke gå på af det, og hun koncentrerer sig heldigvis mest om at fortælle os historien om, hvordan det må have været at være i Marilyn Monroe med alle hendes op og nedture.

Williams formår på fremragende vis at favne Monroes charme, rare væsen, manipulationer, egoisme og hendes evne til at anvende den magt hun besidder i kraft af sin berømmelse, og man får en klar fornemmelse af, hvordan det må have været at arbejde sammen med Monroe.

My week with Marilyn er en film, som til dels går bag facaden på Monroes tilværelse, men det er i høj grad også en film, der skildrer en ung mands drøm blive til virkelighed. De fleste af os kan vel nikke genkendende til på et eller andet tidspunkt i vores liv at have været lidt småforelsket i en verdenskendt filmstjerne og måske endda drømt om, hvordan det ville være at møde denne i virkeligheden og indlede et kærlighedsforhold. For Colin Clark går denne drøm i opfyldelse, og det frembringer en genkendelig følelse, hvilket gør filmen gribende.


NYHEDSBREV





 


   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

This Means War

This Means War

McG, manden bag bl.a. Terminator Salvation og Char...

Hamilton: I Nat...

Hamilton: I Nationens Interesse

Efter nogle års fravær er Jan Guillou's svenske sv...

Ghost Rider: Th...

Ghost Rider: The Spirit of Vengeance

Den første Ghost Rider fra 2007 der både var skrev...

Safe House - si...

Safe House - sikker underholdning

Der er efterhånden nærmest gået inflation i skandi...

Descendants - I...

Descendants - Intenst indblik i den ramte mand

George Clooney vandt en Golden Globe for sin optræ...

Endelig Søndag ...

Endelig Søndag - Vivement Dimanche (1983)

I al fortrolighed er François Truffauts sidste fil...

Small Time Croo...

Small Time Crooks - kagerne eller pengene

Woody Allen står øverst på manges lister over de b...

I Kærlighedens ...

I Kærlighedens Lænker -L'histoire d'Adèle H (1975)

I den autentiske I kærlighedens lænker stiftede ve...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind biobilletter til Jernladyen

Når der uddeles Oscar på søndag har Meryl Streep muligheden for at vinde sin 3. Oscar for hendes ...

News image

Vind billetter til Miraklet i Le Havre

Miraklet i Le Havre handler om en lille afrikansk dreng, der kommer til den franske havneby, hvor en...

News image

Vind billetter til Shame

Shame, der er instrueret af Steve McQueen, har haft stor succes og er blevet mødt af glimrende anme...